Teknisk Statik
Anden Del

 9 § 2. Og med den tegnes Tovpolygonen ab, som med den punk- terede Slutlinie ab danner den simple Momentflade i Faget AB; man kunde nu ved Flytning af Polen omdanne Tov- polygonen, saa Slutlinien ab blev vandret ligesom i Fig. 7, men dette er her unødvendigt. Dernæst tegnes Tovpolygonen bc for Faget BC med Polen O2 (samme Poldistance som før), idet man trækker den første Side gennem det Punkt b, hvor Tovpolygonen for AB endte, og endelig paa samme Maade Tovpolygonen cd for Faget CD (Pol O„). Slutlinien //c' er nu bestemt ved Punkterne g{ og g> lodret under Charniererne, og derved haves ogsaa Slutlinierne ab1 og Cd. Man har san- iertes fundet den skraverede Momentflade for Gerberdrageren; Momenternes Fortegn (efter den i T. S. I, S. 25, givne Defini- tion) er skrevet paa Figuren. — Transversalkraften Qx i et vilkaarligt Punkt X findes ved i Kraftpolygonen gennem Polen O2 at trække et Par Straaler, parallele med de to Tovpolygon- sider, der træffes af Snittet gennem X; Slutlinien b'C er den ene af disse Tovpolygonsider. At dette er rigtigt, indses ved at betragte Stykket BC (uden Charmerer) som en almindelig simpelt understøttet Bjælke, der i B og C er paavirket af Momenterne MB = bb‘ og Mc=cC (»Tekn. Elasticitetslære«, § 29). Ved Hjælp heraf vilde man let kunne konstruere Transversalkraftkurven for hele Drageren; den bliver som be- kendt en aftrappet Linie med vandrette Trin og med Ordinat- differensen i en Kraftlinie lig vedkommende Krafts Størrelse. — Naar Kraftpolygonerne for de tre Fag som i Fig. 6Z> ere afsatte i hinandens Forlængelse, finder man overmaade sim- pelt Reaktionerne ved gennem de tre Poler at trække Paral- leler (stiplede) med de tre Slutlinier ab1, b‘C, Cd. Reak- tionerne A og D ere nemlig numerisk lig Transversalkræfterne i A og /); Reaktionen B er derimod Hg Differensen mellem I’ransversalkræfterne umiddelbart til højre og til venstre for B, og da disse Transversalkræfter have modsat Fortegn, findes Reaktionen B som deres numeriske Sum; det samme gælder Reaktionen C. Vil man anvende Beregning i Stedet for grafisk Konstruk- tion, benytter man enten den i Fig. 5 antydede Opløsning af Drageren i enkelte Bjælker, eller man nøjes med paa den Maade at finde Understøtningsmomenterne MB og Mc. F. Ex. i Fig. 6a beregner man altsaa Reaktionerne Gi og (r2 for