Teknisk Statik
Anden Del

§ 2. 10 Bjælken Gj Gz, hvorefter MB er lig Summen af G/s og P8’s Momenter med Hensyn til B. Og naar MB og Mc ere be- kendte, betragter man AB, BC og CD som uafhængige af hin- anden og lader de negative Momenter MB og Mc virke paa dem i B og C. For en Bjælke som den i Fig 8, Pl. 1, viste, der er paavirket af en vilkaarlig Belastning og desuden af de positive Momenter Ma og Mb i Understøtningspunkterne, haves som bekendt (»Tekn. Elasticitetslære«, § 29): hvor Mo og Qo betyde Moment og Transversalkraft fra Be- lastningen alene (for Ma = Mb — 0). Ved Anvendelse af Form- lerne paa Drageren i Fig. 6 maa man for Stykket AB sætte Ma = 0, Mb = — bb‘, for Stykket BC: Ma = — bb‘, Mb — — cc‘ og for Stykket CD: Ma = — cc‘, Mb = 0. Af Transversal- kræfterne udledes ogsaa let Reaktionerne, og f. Eks. Reak- tionen B for Gerberdrageren er lig Summen af de to Reak- tioner B for de enkelte Bjælker AB og BC. I Fig. 7, PI. 1, er tegnet Moment- og Transversalkraft- kurverne for en Gerberdrager AD, der er paavirket af en ens- formig fordelt Belastning, g pr. Længdeenhed, over hele Længden. De simple Momentkurver ere Parabler, som let konstrueres; Indlæggelsen af Slutliniepolygonen er beskrevet ovenfor. Trahsversalkraftkurven bestaar i hvert Fag af en ret Linie. Q0-Linierne, som afskære Stykkerne + | 7/, hvor / er vedkommende Fags Længde, ere punkterede i Figuren; de positive Ordinater ere afsatte nedad fra Axen. De i hvert Fag for sig konstante Stykker --- ---■, som skulle adderes til Qo, beregnes af Understøtningsmomenterne 4- Bb og 4- Cc; i 1ste Fag bliver (Ma— Mb) lig Bb, i 2det Fag +(Cc—Bb), i 3die 4- Cc. Nulpunkterne for Transversalkraftkurven skulle ligge lodret under Momentkurvens Maximumspunkter, hvilket for Sideaabningerne fører til, at Nulpunkterne maa falde sammen med Midtpunkterne af og DGi (den lodrette Dia- meter for Korden AgY i Parablen indeholder Røringspunktet for den med Korden parallele Tangent), stemmende med, at