Teknisk Statik
Anden Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1903
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 407
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
§ 36.
184
Grund af Symmetrien maa denne Forskydning netop være halv
saa stor som §aa. — Naar Reaktionerne ere bekendte, kan man
finde Spændingerne ved et Diagram eller ved Benyttelse af Spæn-
dingerne S' og Sa, der svare til en lodret Reaktion 1 og ep vand-
ret Reaktion 1 som eneste Kraft til venstre for Snittet. Momentet
i et vilkaarligt Punkt er Mx = ±Py — P~ x = ± P (y — 2 ~ rr) =
(se Fig. 120), hvilket Resultat ogsaa følger af, at Linierne AC
og CB danne Tryklinien for Belastningen P.
Er Buen ikke symmetrisk, kan man gaa frem som i § 31 for-
klaret for en vilkaarlig hvilende Belastning.
§ 36. To-Charniersbuen med Trækstang og be-
slægtede D ragerformer. Forbinder man (Fig. 121, PI. 12)
Vederlagscharniererne A og B med en Trækstang og gør til
Gengæld Lejet ved B bevægeligt, faar man en udvendig statisk
bestemt Konstruktion, hvis principielle Virkemaade dog er
den samme som den simple To-Charniers-Bues; der er frem-
deles én overtallig Størrelse, men det er nu en overtallig
Stang. De i Fig. 121 viste lodrette Stænger, der fra Buen løbe
ned til Trækstangen, ere spændingsløse (tjene kun til at bære
Trækstangens Vægt), med mindre Brobanen er anbragt langs
Linien AB; i saa Fald skulle de overføre Knudepunktsbelast-
ningerne til Buen; men man har intet med dem at gøre ved
Dragerens Beregning.
Spændingen i frækstangen vælges som den overtallige
Størrelse Xa. Har man kun med en hvilende Belastning at
gøre, kan man gaa frem som i § 31 vist for den simple To-
Charniers-Bue. Hovedsystemet er ganske det samme som dér,
ligeledes Spændingerne So og Sa (Mo, Ma o. s. v. for den
massive Bue); formlerne (37)—(39) gælde derfor ogsaa her,
blot med den Forskel at nu ogsaa Trækstangen giver et Bi-
drag ttl Koefficienten til Xa. Kaldes Trækstangens Tværsnit
Fa, dens Længde l, faar man altsaa for en Gitterbue:
+ & = , (64)
hvor Summerne kun skulle udstrækkes over Buens Stænger;
ved den første Beregning benytter man alle de samme Til-
nærmelser som i § 31. For en massiv Bue faas:
X, [ y ds + ds + ~ /| _ jx, N„ ds+ ds, (65)