Teknisk Statik
Anden Del

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1903

Serie: Teknisk Statik

Forlag: Jul. Gjellerup

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 407

UDK: 624.02 Ost

Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 474 Forrige Næste
§ 36. 184 Grund af Symmetrien maa denne Forskydning netop være halv saa stor som §aa. — Naar Reaktionerne ere bekendte, kan man finde Spændingerne ved et Diagram eller ved Benyttelse af Spæn- dingerne S' og Sa, der svare til en lodret Reaktion 1 og ep vand- ret Reaktion 1 som eneste Kraft til venstre for Snittet. Momentet i et vilkaarligt Punkt er Mx = ±Py — P~ x = ± P (y — 2 ~ rr) = (se Fig. 120), hvilket Resultat ogsaa følger af, at Linierne AC og CB danne Tryklinien for Belastningen P. Er Buen ikke symmetrisk, kan man gaa frem som i § 31 for- klaret for en vilkaarlig hvilende Belastning. § 36. To-Charniersbuen med Trækstang og be- slægtede D ragerformer. Forbinder man (Fig. 121, PI. 12) Vederlagscharniererne A og B med en Trækstang og gør til Gengæld Lejet ved B bevægeligt, faar man en udvendig statisk bestemt Konstruktion, hvis principielle Virkemaade dog er den samme som den simple To-Charniers-Bues; der er frem- deles én overtallig Størrelse, men det er nu en overtallig Stang. De i Fig. 121 viste lodrette Stænger, der fra Buen løbe ned til Trækstangen, ere spændingsløse (tjene kun til at bære Trækstangens Vægt), med mindre Brobanen er anbragt langs Linien AB; i saa Fald skulle de overføre Knudepunktsbelast- ningerne til Buen; men man har intet med dem at gøre ved Dragerens Beregning. Spændingen i frækstangen vælges som den overtallige Størrelse Xa. Har man kun med en hvilende Belastning at gøre, kan man gaa frem som i § 31 vist for den simple To- Charniers-Bue. Hovedsystemet er ganske det samme som dér, ligeledes Spændingerne So og Sa (Mo, Ma o. s. v. for den massive Bue); formlerne (37)—(39) gælde derfor ogsaa her, blot med den Forskel at nu ogsaa Trækstangen giver et Bi- drag ttl Koefficienten til Xa. Kaldes Trækstangens Tværsnit Fa, dens Længde l, faar man altsaa for en Gitterbue: + & = , (64) hvor Summerne kun skulle udstrækkes over Buens Stænger; ved den første Beregning benytter man alle de samme Til- nærmelser som i § 31. For en massiv Bue faas: X, [ y ds + ds + ~ /| _ jx, N„ ds+ ds, (65)