Teknisk Statik
Anden Del

187 § 36. i Ti,Ri,R2 • • • de ydre Kræfter, man skal lade virke paa Hoved- systemet. Bedre er det dog som sædvanlig at finde disse Spændinger Sa ved Beregning, hvilket er meget simpelt. I et vilkaarligt Knudepunkt m er Momentet for Belastningen X = -l Ma = ym, (68) hvor ym betegner den lodret maalte Ordinat fra Trækstangen til m (findes ved at opløse den Spænding T3, der svarer til Xa =— 1, i en lodret Komposant gennem m, som altsaa intet Moment giver, og i en vandret Komposant 1 (Tryk), der giver Momentet -J- 1 • y,„). Af Knudepunktsmomenterne Ma beregnes Spændingerne Sa i Hoved og Fod paa sædvanlig Maade, Sa = + ~ , og heraf udledes Gitterstængernes Spæn- dinger simplest ved at tegne Kraftpolygonerne for Hovedets Knudepunkter, hvis man da ikke foretrækker at anvende ren Beregning efter Formlerne i T. S. I, § 29. — For en massiv Bue har man Momenterne — y og Normalkræfterne Na — + seca cos (cp— a), idet y og a betegne de Vinkler, som Tangenten i det betragtede Punkt og det lodret nedenunder liggende Led af Trækstangen danne med den vandrette. Naar Xa er bekendt, finder man let Momenter, Spændinger o. s. v. ved Hjælp af de sædvanlige Udtryk: M = M„ — Ma Xa, S = So — SaXa, og herved konstrueres ogsaa alle Influens- linierne paa ganske lignende Maade som ved den rene To- Charniers-Bue. Bestemmelse af Xa. I de forskellige Former af den Lig- ning, man har hertil (smign. (64) — (67) ovenfor), kan Koeffi- cienten til Xa skrives som hvor Ni er Bidraget fra Hovedsystemet, N* fra Træk- og Hængestænger. M bestemmes ved de samme Formler, som gælde for den rene To-Charniers-Bue, idet man blot maa erindre, at de heri indgaaende Spændinger Sa eller Momenter og Normal- kræfter Ma og N„ faa andre Værdier end dér (se ovenfor). Størrelsen N* er lig udstrakt over Træk- og Hænge- i