Teknisk Statik
Anden Del

§ 36. 188 stænger; idet Irækstangens Led danne Vinklerne fli, a2 . med den vandrette (se Fig. 122), haves: 11 ,a SCCCti, 1\,a '■—■ — S6C a2 , • • ■ — — (tya-i — ^2,a = — (tga2 — tga3),-- - og naar man ved s, og Ft betegner Længde og Tværsnit af Trækstangens Led og ved s,. og Fr de tilsvarende Størrelser for Hængestængerne, faas: N,= \'stsec*a I vSr(/<7«w-i— tgamy EFt EFr (69) Sættes st — Å seca (k ~ Faglængden) og endvidere Ft = F„ seca, hvor Fa er et konstant Tværsnit (d. v. s. antages Tværsnittet Ft at variere proportionalt med Spændingen Xa seca), samt regnes endelig Fr konstant, kan (69) skrives: N* = ^~p^^sec2a + ^sr(tgam-x —tgam)2 (69a) Har Trækstangen kun nogle faa skarpe Knæk som f. Ex. i Fig. 124, om hvilken Dragerform nedenfor, bruger man (69a) uforandret^ idet man dog ved første Gennemregning kan stryge hele sidste Led. Er Trækstangen derimod som i Fig. 122 krummet efter en Parabel med Pilhøjde ft, Ligning: y = (lx — x2), og ere ogsaa Længderne af Hængestængerne givne ved en Ligning af samme 4 fr Form: s,. = .J- (lx—X2), kan man nøjagtig nok sætte:*) hvorved: , - Ig = Å1'Å / I \ (•' • o ■ dx- Sr x 3P ’ = M i ‘o 2 i sr dx _ / a +16 A + 1 . (69fc) EFa\ 3 l2 / EFr 3 Is • k 7 Dette Udtryk kan forøvrigt ogsaa godt bruges, selv om Træk- stangen ikke just er indskrivelig i en Parabel, da Pilhøjden altid vil være lille i Forhold til Længden. Nu kan man for en hvilende Belastning bestemme X„ ved *) Müller-Breslau: Die graph. Statik, II, Leipzig 1892, S. 261.