Teknisk Statik
Anden Del

 189 § 36. de ovenfor udviklede Ligninger l(64)-(66), naar man blot i dem foretager følgende Forandringer: F. i (64) erstattes l med EF(. • N2; * a i (65) og (65a) erstattes l med E Ic ■ N2; r a i (66) erstattes ~p-p- med Nz. Naar Trækstangen er krummet efter en Had Polygon, vil Fejlen ved at benytte Ligningerne (64)-(66) uforandrede naturligvis ikke være stor, saa f. Ex. ved Tagværker kan man sædvan- ligvis godt gøre dette. Influenslinien for Xa liar Ligningen 4=%“; . (’o) Nedbøj ningerne Sma bestemmes ved de samme Formler for Kræfterne v som i § 32 og 34, idet man blot erindrer her at maale de i Formlerne indgaaende Ordinater y fra Trækstangen. Nævneren N er lig den i § 32 og 34 brugte Nævner dan (blot med de nye Ordinater g) -f- Kv ■ N2, hvor Kv er den ved Be- regningen af Kræfterne v indførte konstante Faktor og N2 er (70a) givet ved (69); for Gitterbuer har man altsaa: N = Xyv 4- Kv-Nz, for flade massive j rz E!c med A„ = --y— Å l El N=2yv+^i*+ (70/;) I Fig. 123—126, PI. 12, er der vist en Del Dragerformer, der principielt ikke adskille sig synderligt fra To-Charniers-Buen med Trækstang og i alt Fald beregnes ganske paa samme Maade. Dra- gerne i Fig. 123-25 ere armerede Gitterbjælker; de lodrette Stæn- ger mellem Bjælken og Trækbaandet blive her paavirkede til Tryk. Drageren i Fig. 126 er en omvendt armeret Bjælke eller en saa- kaldet Ene med Afstivningsbjælke (Langer sk Drager); det tid- ligere Trækbaand er nemlig her gaaet over til at faa Tryk; de lod- rette Stænger mellem Bue og Bjælke blive strakte. I Slutningen af § 29 blev der omtalt en Del Dragere, der kun adskille sig fra dem her ved et i Bjælken indskudt Charnier; medens de derved frem- komne statisk bestemte Konstruktioner neppe nogensinde ere bievne udførte i Praxis, have de her angivne Dragerformer dog fundet An-