Teknisk Statik
Anden Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1903
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 407
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
§ 36.
190
vendelse adskillige Gange (Formen i Fig. 126 saaledes ved Broerne
over Mur i Graz, over Ihme ved Hannover og ved Banegaarden
Halensee tæt ved Berlin). Ganske specielt egne disse Dragerformer
sig til Forstærkning af ældre Broer med simple Gitterdragere; Træk-
baandet (Buen) og de lodrette Stivere (Hængestænger) kunne let
føjes til den bestaaende Drager, uden at Færdslen over Broen be-
høver at afbrydes. Denne Art Forstærkning er for nylig anvendt
ved adskillige af Gotthard-Banens Broer. *)
Beregningen af disse Dragerformer gennemføres som sagt paa
samme Maade som for To-Charniers-Buen med Trækstang. Den
vandrette Komposant af Spændingen i Trækbaandet indføres som
X, (• F>g- 126 er det den vandrette Komposant af Buens Tryk-
spænding, der kaldes Xa); Hovedsystemet er da den simple Gitter-
bjælke, og Influenslinien for Xa bestemmes ved Formlerne (70)-(70a);
Ordinaterne y maales fra Hovedsystemets Knudepunkter til Træk-
baandet (Buen). Ved Drageren i Fig. 125 ere Stængerne i de to
Endefag upaavirkede af den statiske Ubestemthed; i Formlen 69/?
skal da / erstattes med lt.
Hvis Gitterbjælken er en Paralleldrager, findes Spændingerne i
dens Stænger særlig simpelt ved Hjælp af Ligningerne (se Fig. 127,
Mm — M0>m Xa yM — ym(- 0,m — Xa i, (71)
\ Um /
og — A-{-SP + Xatga = Q0-{- Xatga===tga(Qocota-{-Xa),(72')
hvor Qo betyder Transversalkraften i Faget m — (zn-j-1) af den
simple Bjælke, medens Q betyder den Transversalkraft, man faar i
samme Fag af den armerede Bjælke, naar Trækbaandets Spænding
betragtes som en ydre Kraft, Af Momenterne M bestemmes Spæn-
dingerne i Hoved og Fod, af Transversalkræfterne Q Spændingerne
i Gitterstængerne (f. Ex. er i Fig. 127: I)sincf> = — Q). Influens-
linierne for M og Q faa et ganske lignende Udseende som de to
Influenslinier i Fig. 116. — Naar i Fig. 126 Xa betyder Trykspæn-
dingen i Buen (d. v. s. den vandrette Komposant), gælde Lignin-
gerne (71) og (72) uden Forandring af Fortegnene ogsaa for denne
Drager.
Endelig kunde man endnu som herhen hørende nævne en
Dragerform som den i Fig. 98, PI. 10, men uden noget Charnier i
Bjælken. Beregningen afviger meget lidt fra den for To-Charniers-
Buen med Trækstang (den er ganske den samme som for en Hænge-
bro over én Aabning med Afstivningsbjælke uden Charnier), men
da Drageren neppe kan kaldes synderlig praktisk, skulle vi ikke
komme ind derpaa.
*) Schweiz. Bauzeitung 1901, 1ste Halvaar, No. 3—4. Refereret i »Inge-
niøren« 1901, S. 285.