Teknisk Statik
Anden Del

§ 36. 190 vendelse adskillige Gange (Formen i Fig. 126 saaledes ved Broerne over Mur i Graz, over Ihme ved Hannover og ved Banegaarden Halensee tæt ved Berlin). Ganske specielt egne disse Dragerformer sig til Forstærkning af ældre Broer med simple Gitterdragere; Træk- baandet (Buen) og de lodrette Stivere (Hængestænger) kunne let føjes til den bestaaende Drager, uden at Færdslen over Broen be- høver at afbrydes. Denne Art Forstærkning er for nylig anvendt ved adskillige af Gotthard-Banens Broer. *) Beregningen af disse Dragerformer gennemføres som sagt paa samme Maade som for To-Charniers-Buen med Trækstang. Den vandrette Komposant af Spændingen i Trækbaandet indføres som X, (• F>g- 126 er det den vandrette Komposant af Buens Tryk- spænding, der kaldes Xa); Hovedsystemet er da den simple Gitter- bjælke, og Influenslinien for Xa bestemmes ved Formlerne (70)-(70a); Ordinaterne y maales fra Hovedsystemets Knudepunkter til Træk- baandet (Buen). Ved Drageren i Fig. 125 ere Stængerne i de to Endefag upaavirkede af den statiske Ubestemthed; i Formlen 69/? skal da / erstattes med lt. Hvis Gitterbjælken er en Paralleldrager, findes Spændingerne i dens Stænger særlig simpelt ved Hjælp af Ligningerne (se Fig. 127, Mm — M0>m Xa yM — ym(- 0,m — Xa i, (71) \ Um / og — A-{-SP + Xatga = Q0-{- Xatga===tga(Qocota-{-Xa),(72') hvor Qo betyder Transversalkraften i Faget m — (zn-j-1) af den simple Bjælke, medens Q betyder den Transversalkraft, man faar i samme Fag af den armerede Bjælke, naar Trækbaandets Spænding betragtes som en ydre Kraft, Af Momenterne M bestemmes Spæn- dingerne i Hoved og Fod, af Transversalkræfterne Q Spændingerne i Gitterstængerne (f. Ex. er i Fig. 127: I)sincf> = — Q). Influens- linierne for M og Q faa et ganske lignende Udseende som de to Influenslinier i Fig. 116. — Naar i Fig. 126 Xa betyder Trykspæn- dingen i Buen (d. v. s. den vandrette Komposant), gælde Lignin- gerne (71) og (72) uden Forandring af Fortegnene ogsaa for denne Drager. Endelig kunde man endnu som herhen hørende nævne en Dragerform som den i Fig. 98, PI. 10, men uden noget Charnier i Bjælken. Beregningen afviger meget lidt fra den for To-Charniers- Buen med Trækstang (den er ganske den samme som for en Hænge- bro over én Aabning med Afstivningsbjælke uden Charnier), men da Drageren neppe kan kaldes synderlig praktisk, skulle vi ikke komme ind derpaa. *) Schweiz. Bauzeitung 1901, 1ste Halvaar, No. 3—4. Refereret i »Inge- niøren« 1901, S. 285.