Teknisk Statik
Anden Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1903
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 407
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
§ 36. 186
benytte alle de Resultater, som dér udvikledes, naar man blot i
Stedet for det ved (48) givne v sætter
F i2
L a * 1
(67c)
flade,
drejer
regne
1
v == ----_——
15 z3 /
1 4- — — f'
8 f* V
Ogsaa for cirkulære Buer? naar de da ere nogenlunde
kunne disse Resultater finde Anvendelse, navnlig naar det
sig om Tagkonstruktioner*), hvor den Belastning, man skal
med, i højere Grad end ved Brodragere beror paa et Skøn.
I Stedet for som i Fig. 121 at bruge en retlinet Træk-
stang kan man (Fig. 122, PI. 12) give den en polygonal Form.
Mellem Buen og 1 rækstangen maa der da indskydes Hænge-
slænger, og naar de ere lodrette, faa Spændingerne i alle
1 rækstangens Led samme Horizontalkomposant; er den be-
kendt, finder man let alle Spændingerne baade i Trækstangens
Led og i Hængestængerne som i Fig. 122a. Selv om Hænge-
stængerne ikke ere lodrette, kan man dog finde baade deres
og 11 ækstangens Spændinger ved at tegne Kraftpolygonerne
tor 1 rækstangens Knudepunkter, hvis man blot kender én af
disse Spændinger, saa nogen videre Vanskelighed bereder
denne Anordning ikke; i det følgende ville vi dog forudsætte
Hængestængerne lodrette.
Som overtallig Størrelse Xn vælges Horizontalkomposanten
af 3 lækstangens Spændinger. Hovedsystemet er da det samme
som for den rene To-Charniers-Bue (sættes Xa = 0, blive
Spændingerne baade i Træk- og Hængestænger Nul), og det
samme gælder om Spændingerne S„, Momenterne M„ o. s. v.
For en Gitterbue kunne Spændingerne Sa for Belastningen
— 1 findes ved at tegne et Diagram; naar man i Fig. 122a
sætter Xa = — 1 (en Trykspænding af Størrelse 1), har man her
*) f. Ex. fritbærende Bølgeblikstage; for saadanne vil det sædvanligvis
være tilstrækkelig nøjagtigt at bruge de i Slutningen af § .34 udviklede
Formler (52), (53), (GO) og :60a) i Forbindelse med det ved (67c) givne
i til Bestemmelse af Momenter og Normalkræfter fra Egenvægt, total
Snebelastning og halv Snebelastning samt halv Belastning med Vind-
ti ykkets lodrette Komposant. — En nøjagtigere Behandling (under
Hensyn til Cirkelformen og med Vindtrykket virkende normalt paa
Buen) er gennemført af Th. Landsberg (Zeitschr. für Bauwesen 1891;
ogsaa som Særtryk: »Berechnung freitragender Wellblechdächer«,
Berlin 1891; gengives i Udtog af Foerster i »Die Eisenkonstruktionen
der Ingenieur-Hochbauten«, Leipzig, 1902, S. 381).