Teknisk Statik
Anden Del

193 § 38. simpel To-Charniers-Bue, og Influensordinaterne blive kun | af dem for en enkelt Bue; til Gengæld har man her en saadan Bugt af Influenslinien for hver Bue, saa den hvilende Belastning (ensformig fordelt over hele Længden) giver samme Horizontaltryk som ved en enkelt Bue. Derimod vil en delvis Belastning frembringe et langt mindre Horizontaltryk end ved en enkelt Bue, og desto mindre, jo flere sammenhængende Buer man har, og heraf følger, at den gunstige Virkning af Horizontaltrykket (til Formindskelse af de positive Momenter) bliver mere og mere forsvindende, jo større Aabningernes Antal bliver. — I Fig. 130 er foruden Xa-Linien ogsaa vist Influenslinien for Momentet i et vilkaarligt Punkt m i Midter- aabningen. Konstruktionen udføres paa sædvanlig Maade; i Almin- delighed ville alle Influensordinater i den Aabning, hvortil Punktet m hører, blive positive, men til Gengæld har man saa negative Influensordinater i alle de andre Aabninger. C. Buen uden Charmerer og beslægtede Konstruktioner. § 38. En symmetrisk massiv Bue. En ved begge Ender indspændt Bue er trefoldig statisk ubestemt-, der er nemlig 6 ubekendte ved Understøtningerne og tre statiske Ligevægtsbe- tingelser for de ydre Kræfter. De tre overtallige Størrelser kunne vælges paa forskellig Maade, f. Ex. de tre ubekendte ved den ene Understøtning, de to Indspændingsmomenter og Horizontaltrykket e. 1., og til deres Bestemmelse vil man saa faa tre Elasticitetsligninger, som i Almindelighed hver for sig indeholde alle tre ubekendte (se T. S. I, § 50, Ex. 4). Her foretrække vi imidlertid at benytte den i T. S. I, § 67, angivne Fremgangsmaade, ifølge hvilken de tre overtallige vælges saa- ledes, at hver Elasticitetsligning kun kommer til at indeholde én ubekendt; delte kan opnaas ad forskellige Veje (smign. T. S. I, § 67, Ex. 3), men af Hensyn til Anvendelserne i det følgende ville vi her vælge saadanne tre Størrelser, som bestemme Resultanten af Spændingerne i et Normalsnit i Buen, som Xa, Xb og Xc. Spændingerne i et vilkaarligt Normalsnit i en massiv Bue kunne nemlig som bekendt (se Fig. 82, PI. 8) sammensættes til en excentrisk virkende Resultant R, og til dens Bestemmelse kræves der tre givne Størrelser, f. Ex. to Komposanter N og T samt det Moment (= R • d' = N • z), der indkonimer, naar man forlægger R’s Angrebspunkt til Tværsnittets Tyngdepunkt. 13