Teknisk Statik
Anden Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1903
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 407
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
§ 38.
198
Nedbøjningerne dma, Smh og bestemmes som sædvanlig
ved Hjælp af Kræfterne p, for hvilke benyttes den alminde-
lige Tilnærmelsesformel:
/ ■ / EI c\
frø — j SßC'Cf)m , f FaktOl Kv ~ X. y
hvor Faglængden Å er forudsat konstant. Indføres heri for
Mm Værdierne af Ma, Mb og Mc, faas:
Vm — t SßC(f)m, Vm — Xm • Vmy Vm
Regnes Tværsnittet konstant, og er det desuden en flad Bue,
bliver
Vm 1, Vm — æm, Vm Um- (81 C/)
Herved kan for »det første Ligningen (78) eller (78a) til
Bestemmelse af Punktet O skrives (idet s = Å secq):
T) = X y,nVm, (82)
og dernæst kan man beregne Nedbøjningerne 8ma--- som de
til Kræfterne v svarende Momenter i en Bjælke som den i Fig.
131 b viste, der er indspændt ved D‘ og fri ved A‘ og B‘.
Xa-Linien. Kræfterne va ere alle positive; Momenterne i
Bjælken A'DB‘ og følgelig Nedbøjningerne Sma og ^-Ordina-
terne blive derfor alle negative. Xo-Liniens Form ses i Fig.
131c; Nævneren 8aa er givet ved:
saa^ (83>
Ordinaten a er lig | hvor C betegner Afstanden fra D til
Resultanten af i^-Kræfterne paa den ene Bue-Halvdel.
Xb-Linien ses let at have den i Fig. 131c/ viste Form med
lutter positive Ordinater paa venstre og lutter negative Ordi-
nater paa højre Halvdel. At Ordinatdiflerensen di d2 er lig 1,
kan indses direkte, idet man tænker sig Kraften 1 passerende
forbi Punktet D, og det fremgaar ogsaa af følgende Betragtning :
lader man Kurven i Fig. 131J betyde «^-Kurven, ikke selve
Ä^-Linien, har man i ddi den lodrette Bevægelse opad af Punktet
7)i og i dd2 den lodrette Bevægelse nedad af D>\ didz er alt-
saa den gensidige Forskydning af Punkterne Di og D2 som
Følge af Belastningen Xb = — 1, og denne Forskydning er
igen lig 8bb, den gensidige Forskydning af Angrebspunkterne
Oi og ()> for Xlt, da Öab = 0; at = 0, vil nemlig sige, at