Teknisk Statik
Anden Del

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1903

Serie: Teknisk Statik

Forlag: Jul. Gjellerup

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 407

UDK: 624.02 Ost

Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 474 Forrige Næste
§ 38. 198 Nedbøjningerne dma, Smh og bestemmes som sædvanlig ved Hjælp af Kræfterne p, for hvilke benyttes den alminde- lige Tilnærmelsesformel: / ■ / EI c\ frø — j SßC'Cf)m , f FaktOl Kv ~ X. y hvor Faglængden Å er forudsat konstant. Indføres heri for Mm Værdierne af Ma, Mb og Mc, faas: Vm — t SßC(f)m, Vm — Xm • Vmy Vm Regnes Tværsnittet konstant, og er det desuden en flad Bue, bliver Vm 1, Vm — æm, Vm Um- (81 C/) Herved kan for »det første Ligningen (78) eller (78a) til Bestemmelse af Punktet O skrives (idet s = Å secq): T) = X y,nVm, (82) og dernæst kan man beregne Nedbøjningerne 8ma--- som de til Kræfterne v svarende Momenter i en Bjælke som den i Fig. 131 b viste, der er indspændt ved D‘ og fri ved A‘ og B‘. Xa-Linien. Kræfterne va ere alle positive; Momenterne i Bjælken A'DB‘ og følgelig Nedbøjningerne Sma og ^-Ordina- terne blive derfor alle negative. Xo-Liniens Form ses i Fig. 131c; Nævneren 8aa er givet ved: saa^ (83> Ordinaten a er lig | hvor C betegner Afstanden fra D til Resultanten af i^-Kræfterne paa den ene Bue-Halvdel. Xb-Linien ses let at have den i Fig. 131c/ viste Form med lutter positive Ordinater paa venstre og lutter negative Ordi- nater paa højre Halvdel. At Ordinatdiflerensen di d2 er lig 1, kan indses direkte, idet man tænker sig Kraften 1 passerende forbi Punktet D, og det fremgaar ogsaa af følgende Betragtning : lader man Kurven i Fig. 131J betyde «^-Kurven, ikke selve Ä^-Linien, har man i ddi den lodrette Bevægelse opad af Punktet 7)i og i dd2 den lodrette Bevægelse nedad af D>\ didz er alt- saa den gensidige Forskydning af Punkterne Di og D2 som Følge af Belastningen Xb = — 1, og denne Forskydning er igen lig 8bb, den gensidige Forskydning af Angrebspunkterne Oi og ()> for Xlt, da Öab = 0; at = 0, vil nemlig sige, at