Teknisk Statik
Anden Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1903
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 407
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
199 § 38.
Armene Oi Di og 02 /)2 ikke dreje sig (for Belastningen
( Xb = — 1), og i saa Fald ere Forskydningerne af 0 og D iden-
tiske. — Formlen for Nævneren Sbb er:
8bb = So vb x — 2 X vb X =-- 2 X v"x2, (84)
mei> som man har set, er dbb altsaa bekendt, naar Størrelserne
8mh ere beregnede. Sammenligner man (84) med Koefficienten
til Xb i (79), vil man se, at der i (84) ikke er taget Hensyn
til Normalkraftens Indflydelse; men da OrdinatdifTerensen di d>
i F'ig. 131(7 skal være ligi, er det aabenbart rigtigst at se bort
fra Normalkræfternes Bidrag til Sbb, naar man ikke har taget
det med i Kræfterne vb.
Xc-Linien. Kræfterne vc have samme Fortegn som Ordi-
naterne y; de ere altsaa negative nærmest ved A og B, posi-
tive paa det midterste Stykke. 5„IC-Kurven (og X-Linien) faar
derfor den i Fig. 131e viste Form, med Vendepunkter lodret
under Skæringspunkterne for æ-Axen og Buens Midtlinie. Alle
Ordinaterne blive positive. — Nævneren dcc er lig Koefficienten
til Xc i (79), og naar i begge Leddene Integrationerne omskri-
ves til Summationer, og naar endvidere Å bortdivideres, faas:
! li I I 1 >
dcc = Xo y2 vu 4- X() cos cp = X y vc + Xo coscp- (85)
sidste Led her har forholdsvis ringe Indflydelse, saa man vil
altid nøjagtig nok kunne indføre en Middelværdi af F, hvor-
ved man (ligesom ved konstant F) faar:
Sce = X y vc + i2 X j coscp, (85a)
hvor i betegner en Middel-Inertiradius; for Hade Buer sættes
coscp —1, og hvis endelig Tværsnittet regnes konstant, faas:
S... = Il vl + ~ i‘ = £.v« + i‘. (856)
Ovenfor saa vi, al det var korrektest ikke at medtage
Normalkraftens Bidrag ved Beregningen af dbh; her er det der-
imod rigtigst at tage det med, og Grunden hertil er, at
betegner en lodret Forskydning, 8CI. en vandret, og det er let
at indse, at Buemidtliniens Forkortelse i Almindelighed vil
have betydelig større Indflydelse paa de vandrette Forskyd-
ninger end paa de lodrette. Navnlig ved flade Buer er det