Teknisk Statik
Anden Del

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1903

Serie: Teknisk Statik

Forlag: Jul. Gjellerup

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 407

UDK: 624.02 Ost

Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 474 Forrige Næste
235 § 44. H i D (H antages at virke efter CD’s Midtlinie), fordi Drageren CD bøjer sig mere ned end AB, og H holdes i Ligevægt af en anden vandret Kraft H i B og to lodrette Kræfter H - i A og B. Man ser let, at alle disse Kræfter kunne sammen- sættes til to lige store, modsat rettede Kræfter H — 4~ der virke til Sammentrykning af Rammen efter Diagonalen CB (dennes Længde = d). De Spændinger, der frembringes af den her betragtede Deformation, ere altsaa ganske de samme som de ovenfor under c (Fig. 157) undersøgte. Vi mangle med andre Ord blot en Relation mellem Vinklen lp og Kraften V (Fig. 157) for at kunne benytte Formlerne (125)-(128) til Bereg- ning af de til Deformationen lp svarende Spændinger. For at finde den Deformation lp, der fremkaldes af Kraf- ten V i Fig. 157, behøver man kun at anvende den alminde- lige Arbejdsligning. I Fig. 161, PI. 15, ville vi f. Ex. linde Til- væxten lp til Vinklen B; den tænkte Belastning, der skal ind- føres i Arbejdsligningen, bestaar da af de to i Figuren viste Kraftpar med Moment 1, og som bekendt kan man lade denne tænkte Belastning virke paa Hovedsystemet, hvorved der bevirkes de ved de skraverede Flader angivne Momenter Mi. Momentfladerne, svarende til den virkelige Belastning V, ere Trapezer, bestemte ved Hjørnemomenterne MA, MB --. Ved at se bort fra Normalkræfterne faa vi nu til Bestemmelse af lp: EI„ .</, — ( m p ds - P -L Ms 4) 4 dz J 1 Lq) Jq \ II li / ti + f V (M< -7- + 4 ) T dz‘ = 4 (*M-2Mb) + (2Af£+MJ, * II • ' Q \ U LZ / CZ ' ) O og naar heri Værdierne af MD, MB og MA indføres efter (126), faas endelig: Med Tilnærnielsesformlerne (126a) eller ved i (131) at sætte b = b‘ faas EI0->p-& Vh (b + />')_ JT Vh(b‘ +/>■); (131a) hvis man ikke nøjagtig har b = b‘ (Io — In), er følgende Til- nærmelse dog bedre: