Teknisk Statik
Anden Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1903
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 407
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
235
§ 44.
H i D (H antages at virke efter CD’s Midtlinie), fordi Drageren
CD bøjer sig mere ned end AB, og H holdes i Ligevægt af
en anden vandret Kraft H i B og to lodrette Kræfter H - i
A og B. Man ser let, at alle disse Kræfter kunne sammen-
sættes til to lige store, modsat rettede Kræfter H — 4~
der virke til Sammentrykning af Rammen efter Diagonalen
CB (dennes Længde = d). De Spændinger, der frembringes af
den her betragtede Deformation, ere altsaa ganske de samme
som de ovenfor under c (Fig. 157) undersøgte. Vi mangle med
andre Ord blot en Relation mellem Vinklen lp og Kraften V
(Fig. 157) for at kunne benytte Formlerne (125)-(128) til Bereg-
ning af de til Deformationen lp svarende Spændinger.
For at finde den Deformation lp, der fremkaldes af Kraf-
ten V i Fig. 157, behøver man kun at anvende den alminde-
lige Arbejdsligning. I Fig. 161, PI. 15, ville vi f. Ex. linde Til-
væxten lp til Vinklen B; den tænkte Belastning, der skal ind-
føres i Arbejdsligningen, bestaar da af de to i Figuren viste
Kraftpar med Moment 1, og som bekendt kan man lade
denne tænkte Belastning virke paa Hovedsystemet, hvorved
der bevirkes de ved de skraverede Flader angivne Momenter
Mi. Momentfladerne, svarende til den virkelige Belastning V,
ere Trapezer, bestemte ved Hjørnemomenterne MA, MB --.
Ved at se bort fra Normalkræfterne faa vi nu til Bestemmelse
af lp:
EI„ .</, — ( m p ds - P -L Ms 4) 4 dz
J 1 Lq) Jq \ II li / ti
+ f V (M< -7- + 4 ) T dz‘ = 4 (*M-2Mb) + (2Af£+MJ,
* II • ' Q \ U LZ / CZ ' ) O
og naar heri Værdierne af MD, MB og MA indføres efter (126),
faas endelig:
Med Tilnærnielsesformlerne (126a) eller ved i (131) at
sætte b = b‘ faas
EI0->p-& Vh (b + />')_ JT Vh(b‘ +/>■); (131a)
hvis man ikke nøjagtig har b = b‘ (Io — In), er følgende Til-
nærmelse dog bedre: