Teknisk Statik
Anden Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1903
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 407
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
237
§ 44.
indskrænke os til at anføre nogle Resultater, idet vi foruden Be-
tegnelserne i Figuren som sædvanlig benytte Forkortelserne
h; = h,. -°, bi— bt
* V *u
De almindelige Rammekonstanter ere:
/ //? V ZhA2 \
L-=z>, + ^+2/i;, 1,-^1,--^^
I. - A 16, bi h’ + 2 ft; [/>, (I h‘t + ft, rf, + d‘)
i 2 2 1
+ GV’l + ) + 6 \ fø] ] >
V ~ T~ (bi b 4“ bi h{ 4- 2 h{ di) .
JLa
For en vilkaarlig lodret Belastning paa Bjælken A B findes de
tre overtallige Størrelser ved de sædvanlige Ligninger: Xa= F*: L,
Xb = Sy.Iy, X(. = S* : Ix, og Tællerne i disse Udtryk ere givne
ved (121); heri skal man blot lade Fo betyde Arealet af den simple
Momentflade (for Bjælken AB) paa Strækningen b^, altsaa den Del
af Momentfladen, der er skraveret nederst i Fig. 162. De stærkest
paavirkede Punkter ere 1, 2, 3 og 4 (se Figuren) samt naturligvis
et Punkt i Nærheden af AB’s Midte, og Momenter og Normal-
kræfter her findes ved de almindelige Formler (97) i § 41.
For Belastning med excentrisk virkende vandrette Kræfter som
i Fig. 158 faas:
F» = (V, - V.) [Al (e+d, +1 /i,) +1 V, (e + />)] +1 bi e,(K,- Ri),
.sf=> Z,(V,+ 4-4/1.) + i (h +e + e.) (^) bi],
S‘x=(—<?) + Vh — '/)J
—i M[(V2- Vi)(e+ +
e og ev have de i Fig. 158 angivne Betydninger, de øvrige Beteg-
nelser ses i Fig. 162. Heraf udledes nu Størrelserne X og Mo-
menter o. s. v. paa sædvanlig Maade; naar man strax indfører Tal-
værdierne, er Beregningen ikke uoverkommelig. — Naar Kræfterne
V virke centralt som i Fig. 157, faar man ved at sætte V, = V,
V2 = 0, e = ei—0:
xa - - i Vh X,. = Vh [(^)2bi+3hi I, Xc - 1V,
la k&ly l.\D / -■
JV/s Værdi er nøjagtig, de to andre kun med den Tilnærmelse, at
Ji 4~ I hi er sat lig h. Som rent foreløbig Tilnærmelse kan man
regne Momenterne i Punkterne 1, 2, 3 og 4 i Fig. 162:
Mi = — = \ Mi = — M3 = ^Vhi.