Teknisk Statik
Anden Del

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1903

Serie: Teknisk Statik

Forlag: Jul. Gjellerup

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 407

UDK: 624.02 Ost

Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 474 Forrige Næste
239 § 45. ligvis godt blive staaende ved Formlerne (133), naar da Pilhøjden fi (Fig. 164, PI. 15) ikke er særlig stor og Højden af Spærfaget /’ ikke særlig lille. Naar Spærfaget er paavirket af et Vindtryk vinkelret paa Tag- fladen (som P i Fig. 164), kan man opløse det i en vandret og en lodret Komposant; her forfølge vi kun Virkningen af den første. Den vandrette Kraft V frembringer i C og D et Par vandrette Tryk, der tilsammen ere lig V, og nogle lodrette Tryk, der tilsammen danne et Kraftpar med Moment V g. Ved Beregningen af X(1, hvorved i Fig. 164 forstaas (Træk-) Spændingen i en tænkt retlinet Stang Cl), kan man se bort ikke blot fra Normalkræfterne i Søj- lerne, men ogsaa fra Spændingerne i Spærfagets Stænger, skønt der her fremkommer Spændinger i alle disse Stænger; Talberegninger vise, at Fejlen herved ikke er større end forsvarligt. Og i saa Fald reduceres Problemet til det i Fig. 165, PI. 15, antydede, og man finder: Xa=-±V, -MA = MB=~±Vh. (133a) Foruden de herved bestemte Momenter i Søjlerne optræder der altsaa endvidere i Fig. 164 Normalkræfterne + V Spændin- gerne i Spærfagets Stænger findes paa sædvanlig Maade, naar man først har borttaget Søjlerne, ved i C og D at lade angribe: de vandrette Reaktioner | V (hvert Sted) og de lodrette Reaktioner V . Ogsaa i det følgende gælder det, at man ved Beregningen af de overtallige Størrelser kan flytte de paa Tagfladen angribende vandrette Kræfter ned til Toppen af Søjlen (C i Fig. 164), hvor de altsaa komme til at virke som en Enkeltkraft, og dernæst se bort fra Forlængelserne af Spærfagets Stænger og kun tage Hensyn til Søjlernes Bøjning. 2. Samme Tilfælde som før, men Søjlerne ulige høje (Fig. 166, PI. 15) og med forskelligt Inertimoment. I Stedet forStangen CD kan man godt tænke sig et Gitter-Spærfag. Idet Xa er den vandrette Komposant af Spændingen i CD, faar man med Figurens Betegnelser: for ensformig Belastning v paa Søjlen AC: 3 1 Å'„------p/1-------ma=— ivh*— X„h, MB=—xahc,{vn} 8 h3 Ix for en Enkeltkraft V i Punktet C: X„ = -V---------‘-J—, (134a) 1-1- h'L h3 I, hvis Belastningen angriber paa BD i Stedet for paa AC, skal man blot ombytte h og /ib I og Ix.