Teknisk Statik
Anden Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1903
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 407
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
239 § 45.
ligvis godt blive staaende ved Formlerne (133), naar da Pilhøjden
fi (Fig. 164, PI. 15) ikke er særlig stor og Højden af Spærfaget /’
ikke særlig lille.
Naar Spærfaget er paavirket af et Vindtryk vinkelret paa Tag-
fladen (som P i Fig. 164), kan man opløse det i en vandret og en
lodret Komposant; her forfølge vi kun Virkningen af den første.
Den vandrette Kraft V frembringer i C og D et Par vandrette Tryk,
der tilsammen ere lig V, og nogle lodrette Tryk, der tilsammen
danne et Kraftpar med Moment V g. Ved Beregningen af X(1,
hvorved i Fig. 164 forstaas (Træk-) Spændingen i en tænkt retlinet
Stang Cl), kan man se bort ikke blot fra Normalkræfterne i Søj-
lerne, men ogsaa fra Spændingerne i Spærfagets Stænger, skønt der
her fremkommer Spændinger i alle disse Stænger; Talberegninger
vise, at Fejlen herved ikke er større end forsvarligt. Og i saa Fald
reduceres Problemet til det i Fig. 165, PI. 15, antydede, og man
finder:
Xa=-±V, -MA = MB=~±Vh. (133a)
Foruden de herved bestemte Momenter i Søjlerne optræder der
altsaa endvidere i Fig. 164 Normalkræfterne + V Spændin-
gerne i Spærfagets Stænger findes paa sædvanlig Maade, naar man
først har borttaget Søjlerne, ved i C og D at lade angribe: de
vandrette Reaktioner | V (hvert Sted) og de lodrette Reaktioner V .
Ogsaa i det følgende gælder det, at man ved Beregningen af
de overtallige Størrelser kan flytte de paa Tagfladen angribende
vandrette Kræfter ned til Toppen af Søjlen (C i Fig. 164), hvor de
altsaa komme til at virke som en Enkeltkraft, og dernæst se bort
fra Forlængelserne af Spærfagets Stænger og kun tage Hensyn til
Søjlernes Bøjning.
2. Samme Tilfælde som før, men Søjlerne ulige høje (Fig.
166, PI. 15) og med forskelligt Inertimoment. I Stedet forStangen
CD kan man godt tænke sig et Gitter-Spærfag. Idet Xa er den
vandrette Komposant af Spændingen i CD, faar man med Figurens
Betegnelser:
for ensformig Belastning v paa Søjlen AC:
3 1
Å'„------p/1-------ma=— ivh*— X„h, MB=—xahc,{vn}
8
h3 Ix
for en Enkeltkraft V i Punktet C:
X„ = -V---------‘-J—, (134a)
1-1- h'L
h3 I,
hvis Belastningen angriber paa BD i Stedet for paa AC, skal man
blot ombytte h og /ib I og Ix.