Teknisk Statik
Anden Del

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1903

Serie: Teknisk Statik

Forlag: Jul. Gjellerup

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 407

UDK: 624.02 Ost

Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 474 Forrige Næste
 15 § 4. lindes Influenslinien for Transversalkraften i et Punkt A' i Faget AB ganske simpelt ved at tænke sig Sideaabningen Al) i Fig, 14 taget bort. Ved Benyttelse af Ligning (10) i forrige Paragraf finder man de samme Resultater angaaende farligste Belastning. Naar man atter her lader Maximum betyde den største positive, Minimum den største negative Værdi, laar man: max. Mn—min. Mt> max. Qx — max. Qo - / min. Ma — max. Mi, min. Qx = min. Qo ~\— ’ max. Qo fremkommer som bekendt ved saa stærk Belastning som mulig til venstre for X, saa svag Belastning som mulig til højre, max. Mn (mindste negative Værdi) ved saa svag Be- lastning som mulig i Faget AB (Fig. 14), min. Mb ved saa stærk Belastning som mulig i Paget CD. Ma og Mb eie her ligesom tidligere brugte som almindelige betegnelse i foi Momenterne over venstre og højre Understøtning, for Dra- geren i Fig. 14 skulle de specielt erstattes med MB og Mc. Af Influenslinierne for Reaktionerne have vi i Fig. 9 fundet (len for Reaktionen B. Naar begge Charmerer ligge i Mellem- aabuingen, faar man en Influenslinie for Reaktionen A som vist i Fig. 15, PI. 1. Influenslinien for Reaktionen B under samme Forudsætning angaaende Charnierernes Beliggenhed ei en Trekant med Grundlinie AG2, Toppunkt i Vertikalen gen- nem Gi og med Ordinaten 1 i B. § 4. Hjultryksbelastning; største Momenter og Transversalkræfter. Bestemmelsen af de største Værdier af Momenter og Transversalkræfter kan naturligvis udføres ved Hjælp af Influenslinierne, men den foretages i Almindelig- hed simplere og hurtigere ved en Tovpolygon. Vi nøjes i det følgende med at undersøge en Drager over tre Aabningei med et Charnier i hver Sideaabning; Behandlingen af andie I il- fælde udledes let heraf. For de »svævende« Bjælker (AGr og DG2 i Fig. 7) er der her intet nyt at tilføje; de beregnes ganske som i T. S. I, § 11 og § 17, angivet. Vi begynde med Cantilever-Armen BGi (Fig- 16, 11- -)• Fra Undersøgelsen ovenfor (Fig. 10) vides det, at man foi at