Teknisk Statik
Anden Del

247 .§ 46. I Fig. 173 ere Knudepunkterne i Dragerens Hoved og Fod tænkte liggende paa to Parallelkurver, f. Ex. et Par koncentriske Cirkler’ vi skulle endnu se paa nogle andre specielle Former, som have været anvendte. — I Fig. 174, PI. 16, er Hovedet dannet af to rette Linier, AC og CB; uden Hensyn til Fodens eller Gitterets Form har Drageren i saa Fald nogle særlig simple Egenskaber. For at indse dette tænke vi os Kraften P som eneste Belastning og be- stemme Reaktionerne A og B som ovenfor vist (Fig. 174b). Char- niertrykket i C er lig Reaktionen B, og man kan derfor som i Fig. 174c betragte Bjælken AC for sig som paavirket af de tre Kræfter P A og B; de to sidstnævnte kunne dernæst opløses efter Linien AC og den lodrette, og herved findes de lodrette Komposanter Ax og G samt de to lige store og modsat rettede Komposanter Hi (Fig 174&). Hi er lig Hsecg>, hvor H betegner Horizontal- trækket, og A og G ses i Fig. 174fc at være lig de Reaktioner, man vilde finde for en simpelt understøttet Bjælke AC. Man kan nu aabenbart finde Spændingerne S i Dragerens Stænger ved Lig- ningen s = s0 + sH1.h15 hvor So betegner den Spænding, som Belastningen vilde frembringe, hvis den virkede paa en simpelt understøttet Bjælke AC, og hvor S er den Spænding, der svarer til de to Kræfter Hi = 1 som eneste Belastning (denne Betragtning gælder naturligvis uden Hen- syn til Dragerens specielle Form og altsaa ogsaa for en hvilkensom- helst Tre-Charniers-Bue; tidligere (i § 26) have vi imidlertid fore- trukket en noget anden Fremgangsmaade). Naar nu her Hovedets Form er retlinet fra A til C, maa Spændingerne SH1 være Nul for alle andre Stænger i Drageren end Hovedets; Fodens og Gitter- stænqernes Spændinger maa altsaa være de samme som i den simpelt understøttede Bjælke AC; bl. a. maa derfor Fodens Stænger altid blive strakte, og baade Fod og Gitterstænger i Bjælkestykket AC ere upaavirkede af en Belastning paa Strækningen CB. Maxi- mums- og Minimumsspændingerne i Fod og Gitterstænger bestemmes nu let efter de for simpelt understøttede Bjælker gældende Regler; for Hovedets Stænger kan man let tegne Influenslinierne op. Hvis endvidere Fodens Knudepunkter ligge paa en Parabel ACB, indtræder der yderligere Simplifikationer. En ensformig for- delt Totalbelastning giver Spændingen Nul i alle Stænger undtagen Foden (der er en Tovpolygon til Belastningen). Største og mindste Spændinger i Foden og Gitterstængerne bestemmes for en ensformig fordelt bevægelig Belastning ved de simple Formler for Parabel- dragere i T. S. I, § 37 (hvori man skal indføre den vandret maalte Dragerlængde h ’og den lodret maalte Pilhøjde flt som forøvrigt er ]jg i pig 174« og c). Ogsaa for Hovedets Spænding kan man udlede en simpel Formel, men da man i alt Fald kan benytte In- fluenslinierne, skulle vi ikke komme ind herpaa, men kun bemærke, at Hovedet kan faa lige store Træk- og Trykspændinger (ved An-