Teknisk Statik
Anden Del

248 § 46. vendelse af stive Diagonaler). — En Bro med Dragere af den her beskrevne Slags findes i Pittsburg (Point bridge, over Monongahela Midteraabning 243,8ra). For en hvilkensomhelst Form af Hængebro-Dragere med tre Charnierer kan man altid bestemme Spændingerne for en given Belastning paa samme Maade som angivet i § 25 for en Tre-Char- niers-Bue, nemlig ved at tegne en Middeltrykslinie til Belastningen; herved findes som bekendt Resultanten af alle ydre Kræfter paa den ene Side af et vilkaarligt Snit. Man ser nu let, at baade Hoved og Fod faa Trækspændinger, naar Middeltrykslinien ligger indenfor Dragerens Kontur; hvis derimod Middeltrykslinien passerer nedenunder Drageren, bliver Foden strakt, Hovedet trykket, og det omvendte er Tilfældet, naar den ligger ovenover Hovedet. — For Drageren i Fig. 174 have vi set, at Foden aldrig kan blive trykket, og dette følger nu ogsaa deraf, at Middeltrykslinien altid vil ligge under de rette Linier AC og BC. Derimod kan Hovedet faa baade Træk og Tryk. Hvis man vil opnaa, at ogsaa Hovedet kun kan blive strakt, maa Foden krummes mere nedad, nemlig saa meget, at Middeltrykslinien altid passerer ovenover den. I det hele taget kan man sørge for, at begge Flanger kun faa Trækspændinger, paa følgende Maade: Middeltrykslinierne, der svare til alle mulige for- skellige Stillinger af den bevægelige Belastning (-]- den hvilende Belastning), maa alle ligge indenfor et Areal (som de to Halvmaaner AC og CB i Fig. 175, PI. 16), der foroven og forneden begrænses af en Indhyllingskurve; og for at opnaa, hvad man ønsker, har man kun at lade Flangerne falde udenfor eller netop i disse Ind- hyllingskurver. I Almindelighed kan man nøjagtig nok lade Kur- ven ADCEB være den Middeltrykslinie, der svarer til hvilende Belastning alene paa Strækningen CB og hvilende -f- bevægelig Belastning paa AC; for ensformig fordelt bevægelig Belastning faar man saa ADCEB sammensat af to Parabler, der tangere hinanden i C. Af Broer med saadanne Dragere existerer der én over Tiber i Rom, ligesom ogsaa de faste Fag i Tower-Broen i London ere af denne Type. Endelig har man anvendt en Dragerform som den i Fig. 176 PI. 16, viste med vandret eller næsten vandret Fod, langs hvilken Brobanen da er anbragt. Hvis Understøtningerne ere konstruerede som i Fig. 177, hvor Drageren ligesom i Fig. 173 og 174 ender med en Spids i Punktet A, er der intet nyt at tilføje angaaende Beregningen; denne udføres som for en Bue med de tre Charnierer A, B og C. Derimod vil det i Fig. 176 være Punkterne D og E (ikke A og B), der skulle betragtes som Charnierer. I D virker nemlig Spændingen i Stangen AD, og til dette Punkt kan man ligeledes tænke sig den lodrette Reaktion i F flyttet op; derefter kunne Spændingerne i alle Gitterdragerens Stænger findes som for en 1 re-Charniers-Bue DCE. Kun for Endevertikalerne DF og EG er det naturligvis ikke ligegyldigt, om de lodrette Reaktioner angribe i F og G eller i D og E, men disse Stængers Spændinger I