Teknisk Statik
Anden Del

249 § 46. almindelig for U er paavirkes omvendte en Ex. EA den findes let nok. Saaledes som Gitteret er ordnet ved højre Ende af Drageren, bliver EG's Spænding uden videre lig Reaktionen G; med den ved venstre Ende viste Stilling af Diagonalerne findes Spændingen i DF ved at tegne Kraftpolygonen for Knudepunktet D, efter at man først har bestemt Spændingen i AD. Spændingerne AK, AD, BE og BL have samme vandrette Komposant, lig Horizontaltrækket for Drageren, og ved at tegne Kraftpolygonerne for Knudepunkterne A og B finder man de lodrette Reaktioner i disse Punkter. — Tilbage staar det kun at bestemme de lodrette Reaktioner F' og G‘ i F og G. For Tre-Charniers-Buen DCE har Reaktionen i D en vandret Komposant lig Horizontaltrækket H og en lodret Komposant D‘, der som bekendt er lig den lodrette Re- aktion, man vilde faa for en simpelt understøttet Bjælke af Længde DE. Imidlertid maa denne lodrette Reaktion være lig F -f- den lodrette Komposant Htgcp af Spændingen i AD, altsaa er F^D'-Htgq, og herved findes let Influenslinien for F‘, saaledes som vist i Fig. 176. Trekanten eddi er Influenslinie for D‘, idet dd^ — 1; ligesaa findes H tg y-Linien dce ved at afsætte c c‘ == -~ tg (f>. Nulpunktet n ligger lodret under Skæringspunktet N for BC og Forlængelsen af AD; en Kraft, der virker i N, vil nemlig frembringe en Reak- tion (efter Linien ADN), som optages af Stangen AD alene. Man ser, at en Forankring af Lejerne F og G kan blive nødvendig. — I Nærheden af Pillerne, hvor Dragerhøjden bliver stor, kan man undgaa en altfor uheldig Stilling af Diagonalerne ved en lignende Omformning som den, der i Fig. 34—35, PI. .3, anvendtes for Ger- berdragere; man faar herved en Overgangsform til de i det følgende behandlede Kabel- eller Kædebroer med Afstivningsbjælke. b. Flere Aabninger. Ved videre Udvikling af disse Dra- gere kunne de ogsaa benyttes til Overdækning af flere Aab- ninger. Fig. 178, PI. 16, viser et Exempel herpaa, svarende til Fig. 173, PI. 15. Beregningen er meget simpel. Hvad først Midterfaget angaar, saa findes Spændingerne her ganske som ovenfor vist, uden Hensyn til Sideaabningerne; ved en Be- lastning f. Ex. paa Bjælken EA vil denne nemlig fungere som en i A og E simpelt understøttet Bjælke, og der vil aldeles ingen Spændinger fremkaldes i Drageren til højre for A. — De Spændinger i Dragerstykket EA, der hidrøre fra en Be- lastning mellem E og A, bestemmes som for simpelt understøttet Bjælke; Influenslinien f. altsaa en Trekant som ema. Men Bjælken ogsaa af en Belastning paa Midterfaget; for Tre-Charniers-Bue bestaar Reaktionen ved A nemlig foruden