Teknisk Statik
Anden Del

250 § 47. af en lodret Kraft, der direkte optages af Pillen, ogsaa af en vandret Komposant H, og den skal gennem Bjælken AD over- føres til Forankringen K. De herved bevirkede Spændinger findes saaledes: Bjælken AE er paavirket af de fire Kræfter H, Ai, Ei og Ki (Fig. 178£>); Retningerne af dem alle samt H’s Størrelse ere bekendte, og man kan altsaa ved Opløsning af H finde de tre andre (Fig. 178c; H er først opløst efter Ar og Hjælpelinien AD); og naar de ydre Kræfter saaledes ere fundne, kan man f. Ex. tegne et Diagram. Man ser, at de Spændinger i Sidefagene, der hidrøre fra en Belastning over Midteraabningen, ere proportionale med det frembragte Horizontaltræk H, og heraf følger, at Influenslinierne for disse Spændinger maa være Trekanter som acb (Fig. 178a) med Toppunkt c lodret under Charmeret C. Disse Trekanter ere bestemte alene ved Ordinaten c c'; man har altsaa kun at anbringe en Kraft 1 i C, bestemme det tilsvarende H og her- med tegne Kraftpolygonen i Fig. 178c og Diagrammet for Bjælken EA ; dette leverer da alle Ordinater c c' i Influens- linierne. — En Bro med Dragere som i Fig. 178 findes i St. Louis (Grand-Avenue-Bridge, Midterfag 121,8m, Side- fagene 45,7,n). Hvis Drageren over Sideaabningerne har et retlinet Hoved AE (D og E i Fig. 178 sammenfaldende), vil det kun være Hovedet, der paavirkes af en Belastning over Midteraabningen. Fig. 179, PI. 16, viser en Drager med vandret Fod, svarende til Fig. 176. Midterfaget behandles som en omvendt Tre-Charniers- Bue (Vederlagscharnier ved I), Sideaabningen ligesom i Fig. 178. Spændingerne AI og AF have samme vandrette Komposant, lig H, og for at finde Indvirkningen af en Belastning over Midteraabningen paa Stængerne i Drageren over Sideaabningen lader man Spændingen AF virke som ydre Kraft (i Stedet for H i Fig. 178/)) og opløser den efter de lodrette i E og G samt efter DK. Influenslinien for U er vist nederst i Figuren. — Som Exempler paa Broer med Dragere af den i Fig. 179 viste Form kan nævnes en Gangbro over Main i Frankfurt a. M. (Midteraabning 82m ) og en Gadebro over Elben ved Loschwitz (Forstad til Dresden) med en Midteraabning paa 147m- og to Sideaabninger paa 62m ; den førstes Understøtninger ere indrettede ganske som i Fig. 179, Konstruktionen over Mellem- pillerne for den sidste er vist i Fig. 180. § 47. Kabel- eller Kædebroer med Afstivnings- bjælke. Vi gaa her ud fra den sædvanlige Forudsætning, at Formforandringerne kunne behandles som uendelig smaa Størrelser, hvilken Forudsætning som bekendt ligger til Grund