Teknisk Statik
Anden Del

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1903

Serie: Teknisk Statik

Forlag: Jul. Gjellerup

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 407

UDK: 624.02 Ost

Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 474 Forrige Næste
§ 47. 252 selv om Belastningen paa Afstivningsbjælken er nok saa uens- formig fordelt, vil altsaa en parabolsk Kæde altid være paa- virket af lige store Kræfter T. Ovenfor saa vi, at Kædens Spændinger ere bekendte, naar man blot har faaet det til Belastningen svarende Horizontal- træk H bestemt. Det samme gælder imidlertid for Afstivnings- bjælken; denne er nemlig paavirket dels af den givne Belast- ning, dels af de opad virkende Kræfter T, og de ere bekendte, hvis H kendes. a. Ved Dragere over én Aabning maa Afstivningsbjælken have en fast og en bevægelig Understøtning. Systemet er da statisk ubestemt med én overtallig Størrelse, hvis Afstivnings- bjælken som i Fig. 181a er en sammenhængende Bjælke, og det kan gøres statisk bestemt ved at indskyde et Charnier i Bjælken; herom overbeviser man sig f. Ex. ved at benytte Betingelsen (89), S. 404, i T. S. I,*) ligesom det ogsaa frem- gaar af Spændingsbestemmelsen i det følgende. Enten der er anbragt et Charnier i Bjælken AB (Fig. 181a) eller ikke, kan man tænke sig alle Hængestængerne skaarne over ved et vandret Snit; Bjælken AB er da en almindelig simpelt understøttet Bjælke, der er paavirket af den givne Be- lastning samt af de opad virkende Kræfter T. Man kan der- for skrive Momentet i et vilkaarligt Punkt m: !== Mo> ni “F ^T, m •> idet MOim og MT, m betegne de Momenter, som Belastningen alene og som Kræfterne T alene frembringe. Da Kæden er en Tovpolygon til Kræfterne T med Poldistance H, kan man maale Momenterne MT ved Ordinaterne g fra Slutlinien A‘ B‘ til Kæden; A‘ og B‘ ligge lodret over Understøtningspunkterne A og B. Man faar saaledes: Mm — MOt ni IJni • (1) Paa samme Maade kan man skrive Transversalkraften i et vilkaarligt Punkt m af Afstivningsbjælken: Qm Qo,m ~p idet Betegnelserne Qo og QT ere analoge med Mo og Mr. Qr kan som sædvanlig findes ved i Kraftpolygonen at trække et *) For Drageren i Fig. 181 (med Charnier i Bjælken) er: ct=l, c2=cs ...=0,s = 17, iz = 9, 0 — 2, it = 11 (K og L ere Knudepunkter), altsaa 2c1-j-s + u = 2 + 17 + 9 = 3ø + 2/c = 6 22.