Teknisk Statik
Anden Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1903
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 407
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
255
§ 47.
Mm-Linien. For en simpel Bjælke AB er M0Bl-Linien
chmibi bestemt ved a1a'1 = æ. Influenslinien for Størrelsen
H ym er Trekanten cti Ci bh idet Ci =
hl2
den skraverede
Um,
Differens er da Mm-Fladen. Nulpunktet nr ligger lodret under
Skæringspunktet N for Linierne A'm' og B'C'; thi naar der
virker en Kraft P i N, kan man, som lige vist, maale Mo-
menterne i de forskellige Punkter af Afstivningsbjælken som
Ordinater mellem Kæden og Trekanten A'NB', og Ordinaten
lodret over m er Nul.
Q,n_ + Linien findes ved Hjælp af (2a). Qo-Linien i
Faget m- (zn-J-l) er azm2 (/«+ 1)2 b2, idet azaz = bzbz = 1; Htgcp-
ii i2
V
Linien er az c2 bz, idet c2 cz
tgcp, hvor cp er den Vinkel,
som Kædeleddet i Faget m- (m 4-1) danner med den vand-
rette. Nulpunktet nz, som i Figuren dog kun er et indbildt
Nulpunkt, ligger lodret under Skæringspunktet Nz for Linierne
B'C' og A'N* Kædeleddet i det betragtede Fag; hvis der
virker en Kraft P i Nz (dog saaledes at dens Virkning over-
føres til Bjælken til venstre for C), er den hertil svarende
Værdi af Q(l lig Reaktionen Ao med modsat Fortegn, og Jden
kan konstrueres som i Fig. 182Z? (man skal blot i denne Figur
erstatte den Straale, der er A‘N med én, der er^AW2);
den herved fundne Værdi af Ao er imidlertid lig Htgcp, altsaa
Q = + Htgcp = — Ao4- Htgcp = 0.
A-Linien findes ved (3a). A0-Linien er a303 b3, idet a3a3 = 1,
HtgcprLÅnien er a3c3b3. Nulpunktet n3 ligger lodret under
Skæringspunktet N3 for B'C' og Forlængelsen A'NS af yderste
Kædeled. Ved Konstruktionen i Fig. 1826 finder man nemlig
let, at en Kraft P i N3 giver A = 0 (Straalen A'N erstattes
med en Straale A'N3, og den falder sammen med Kx).
Hvis Afstivningsbjælken er en Gitterbjælke, udleder man
som sædvanlig Flangespændingerne af Knudepunktsmomenterne,
og naar, som det i Almindelighed er Tilfældet, Gitterbjælk&n
er en Paralleldrager, lindes Gitterstængernes Spændinger af
Transversalkræfterne; herom er altsaa intet nyt at tilføje. Kun
for Gitterstængernes Spændinger i en krumlinet Gitterdrager
bliver man nødt til at anvende Ligning (4); de heri indgaaende
Spændinger S,t bestemmes simplest ved at tegne Kraftpolygo-
nerne for Hovedets eller Fodens Knudepunkter (bedst den