Teknisk Statik
Anden Del

256 § 47. Flanges, hvorfra Hængestængerne ikke udgaa), efter at man har beregnet Spændingerne Sh (— + y : r) for Flangestængerne. Da en krumlinet Drager kun meget sjældent vil blive anvendt, skulle vi imidlertid ikke opholde os videre ved Influensliniernes Konstruktion. For en ensformig fordelt Belastning g pr. Længdeenhed over hele Længden er Horizontaltrækket ifølge (5): = (6) Ligge Kædens Knudepunkter paa en Parabel, vil Kæden være Ligevægtsform for den nævnte Belastning og Bjælken derfor spændingsløs, hvad man ogsaa let overbeviser sig om ved at anvende Formlerne (1) og (2). Da saaledes = Qg=Q Ag=0---, (7) maa man endvidere for en ensformig fordelt bevægelig Belast- ning p pr. Længdeenhed have: max. Mp — — min. Mp, max. Qp = — min. Qp - ■ (8) Influensfladernes positive og negative Arealer maa være lige store. Ved Hjælp af Influenslinierne (og Nulpunktskonstruk- tionerne) kan man forøvrigt let ligesom ved Tre-Charniers- Buen danne almindelige Formler for største Momenter, Trans- versalkræfter osv. fra en ensformig fordelt bevægelig Belastning, men dette vilde her føre for vidt. *) En Temper atur variation kan, da den betragtede Drager er statisk bestemt, som bekendt ingen Spændinger frembringe; hvis man tænker sig Drageren ubelastet og vægtløs, vil dsn uusn Tvang kunne antage den nye Form, som den af en Temperaturvariation bevirkede Forandring af Længderne medfører. Derimod vil en given Belastning naturligvis frembringe Spændinger af en lidt for- skellig Størrelse, eftersom Dragerens Form er den oprindelige, eller den afviger lidt herfra. Saaledes er Forholdet for en hvilkensom- helst statisk bestemt Drager, men sædvanligvis spiller dette aldeles ingen Rolle, da Formforandringerne ere forsvindende i Sammenlig- ning med Dragerens oprindelige Dimensioner. Imidlertid kan man træffe paa enkelte Tilfælde, hvor man paa denne Maade kan faa betydelige Tillæg til Spændingerne; men i saa Fald er det rigtignok ikke alene en Temperaturvariation, man skal tage i Betragtning, men ogsaa de Deformationer, der bevirkes af selve Belastningen, af en Eftergiven af Understøtningerne o. 1. Som Exempel kan *) Findes f. Ex. i Müller-Breslaus: Graphische Statik, I, S. 413—14, Leip- zig ’887.