Teknisk Statik
Anden Del

254 § 47. Ligningerne (1)—(4) gælde som sagt baade for en Afstiv- ningsbjælke med og uden Charmer; vi skulle nu betragte hvert af disse to Tilfælde for sig nærmere. 1. Afstivningsbjælke med Midtercharnier. Paa Grund af denne Konstruktions mindre Vigtighed skulle vi indskrænke os til det Tilfælde, hvor der er Symmetri om den lodrette Midtlinie (Fig. 182a, PI. 16). Da Momentet i Charnieret C er Nul, faas af Ligning (1) med Figurens Betegnelser: H=-^, (5) hvorved Horizontaltrækket H for en vilkaarlig Belastning er bestemt. Specielt følger det af (5), at Influenslinien for H er en Trekant som abc (Fig. 182a), hvorcc' = -j^. Vi antage dernæst, at der virker en Enkeltkraft P i et vilkaarligt Punkt. Charnieret C projiceres lodret op paa Kæ- den i C‘ og Linierne B'C‘N og A'N trækkes (naar P virker til venstre for C). Disse to Linier kunne betragtes som en Tov- polygon til P, og man kan altsaa maale de Momenter Mo, som P vilde frembringe i en simpelt understøttet Bjælke AB, som Ordinater i Trekanten A‘NB‘. Den tilsvarende Kraftpoly- gon er tegnet i Fig. 182b, og man viser let, at dens Poldistance h netop er lig Horizontaltrækket H. Momentet Mo i C maales nemlig som Trekant-Ordinaten f (X Poldistancen h), og ved Indsættelse heraf i (5) faas H=h. I Kraftpolygonen lindes endvidere de Reaktioner Ao og Bo, som P vilde frembringe, hvis man havde med en simpel Bjælke AB at gøre, og ved gennem Polen at trække en Parallel med yderste Kædeled bestem- mes Kf s lodrette Koniposant Htgcjh og dernæst ved (3a) Reak- tionen A for Afstivningsbjælken; denne er i Figuren negativ, saa en Forankring af Lejerne er nødvendig. Endelig har man ifølge (1) de af P frembragte Momenter i Afstivnings- bjælken fremstillede som de lodrette Ordinater mellem Tre- kanten A‘NB‘ og Kæden. Man vil lægge Mærke til den store Lighed mellem Konstruktionerne her og dem, der gælde for Tre-Charniers-Buen ; Punkterne A‘, B‘ og C‘ her optræde som analoge med en saadan Bues Charmerer. Vi gaa derefter over til at vise Konstruktionen af Influens- linierne (Fig. 182a) og begynde med