Teknisk Statik
Anden Del

9 4. 18 som Bidrag til Momentfladen; max. MB og max. Mc hidrøre fra den hvilende Belastning alene, min. MB og min. Mc fra baade hvilende og bevægelig Belastning. Største Transuersalkrcefter i Midterfaget BC findes ved Lig- ningerne (12) i forrige Paragraf. Indføres ogsaa heri de spe- cielle Betegnelser MB og Mc, der stemme med Fig. 14, faas: max. Qx — max. Qo -|- max. Mb — min. MG l min. Qx = min. Qo -4- min. Mb — max. Mc (15) l Det vil her altid være simplest at behandle den hvilende og den bevægelige Belastning under ét. Fremgangsmaaden er antydet i Fig. 18, PI. 2. Man begynder med at betragte BC som en almindelig simpelt understøttet Bjælke og konstruere største og mindste Transversalkræfter i den (T. S. I, § 17); de maales som Ordinater mellem A-Polygonen (for Hjul- trykkene) og den punkterede rette Linie, der fremstiller Trans- versalkræfterne for en ensformig fordelt hvilende Belastning, g pr. Længdeenhed. Øverst i Figuren er Belastningstoget tænkt rykkende ind fra venstre, hvorved de største positive Transversalkræfter fremkomme, nederst i Figuren haves de største negative Transversalkræfter, idet Toget her kommer fra højre. Til disse for den simpelt understøttede Bjælke gældende Transversalkræfter skal nu adderes de for hele Længden BC konstante Bidrag, som angives af sidste Led i (15). De heri indgaaende max. MB og max. Mc, som frem- bringes af den hvilende Belastning alene, og min. MB og min. Mc, som hidrøre fra den samlede Virkning af hvilende og be- vægelig Belastning, ere bekendte fra Momentbestemmelsen; det erindres, at MB og Mc altid ere negative. Man beregner altsaa Værdierne (med Fortegn) af disse sidsle Led, og hvis man herved finder Størrelserne Zc og -4- Å’i for første og sidste Ligning, afsættes k og ki som vist i Fig. 18; de resul- terende Grænseværdier for Transversalkræfterne maales nu mellem de fuldt optrukne Skraalinier og A-Polygonerne. Største og mindste Værdier af Reaktionerne lindes simplest ved Hjælp af Inlluenslinierne; man kan naturligvis ogsaa hertil benytte Tovpolygonen, men til dette Brug maa man i Almindelighed have den tegnet op for et længere Belastnings-