Teknisk Statik
Anden Del

275 § 48. X1, og endelig bestemmes Indspændingsmomenterne af Lig- ningerne (5), der ved Indførelse af X' i Stedet for X blive til: ~ I2*; + x‘t ~(2E + E ; (5a) Lik ^ik ■ J man finder saaledes direkte de Størrelser M : I, som man har Brug for ved Beregningen af Bøjningsspændingerne i Stangens - T’.-l i ^e\ yd erste F ihre I o = -j-I. Løsningen af de n Ligninger af ’Formen (6a) — naar Drageren indeholder n Knudepunkter — er et temmelig be- sværligt, om.end ikke uoverkommeligt Arbejde Ved de al- mindelige Dragerformer (Fig. 190) findes der gerne ved hver Ende et Par Knudepunkter, hvorfra der kun udgaar to og tre Stænger, saa de tilsvarende Ligninger (6a) kun indeholde hen- holdsvis tre og lire af de ubekendte, medens de øvrige Lig- ninger som Regel indeholde fem paa hinanden følgende X’er (Fig. 190) eller flere. Derved lettes Beregningen meget; i Fig. 190 udtrykker man saaledes ved Ligningen for Knudepunkt 0 ved Xo og Xi, dernæst ved Ligningen for Knudepunkt 1, hvori den fundne Værdi af X2 indføres, X3 ved Åq og o. s. v. I Fig. 190 have Ligningerne ganske den samme Form som for en kontinuerlig Drager paa elastisk eftergivende Un- derstøtninger. Talexempel. Man skal beregne de sekundære Spændinger for den i Fig. 191, PI. 17, viste Drager, belastet ensformig over hele Længden med 9,50ta pr. m. Drageren er symmetrisk om Vertika- len 9-10 og simpelt understøttet i 0 og det symmetriske Punkt; Længden mellem Understøtningerne er 25,80™ , inddelt i 10 Fag å 2,58m-; Foden er vandret, Dragerhøjderne i Punkterne 10, 8 og 4 ere 2,45m-, 2,45m , 2,86m og 0’s Højde over Foden er 3,675m-. I nedenstaaende Tabel findes nu alle Stængernes Længde (s), Tværsnitsarealer og Inertimomenter (begge uden Fradrag af Nitte- huller; Tværsnittet er for alle Stænger dobbelt korsformet (-1—[-), i Hovedsagen sammensat af Vinkeljærn); endvidere de for hver Stang efter (8) beregnede Koefficienter idet man har sat Å. = 258