Teknisk Statik
Anden Del

 287 § 50. anden i samme Punkt, er Betegnelsen Knudepunkt egentlig ikke mere korrekt eller i alt Fald ikke utvetydig; man kan nemlig betragte et hvilketsomhelst Punkt som det mathema- tiske Knudepunkt. Vi antage Hovedspændingerne bestemte paa sædvanlig Maade under Forudsætning af friktionsløse Forbindelser uden Excentricitet; Resultanten af de til et Knudepunkt hørende Stængers Hovedspændingcr er da Nul, men naar Forbindelsen udføres excentrisk, indkommer der et Kraftpar, og dettes Moment om Knudepunktet er uafhængigt af Knudepunktets Beliggenhed. Naar man skærer en For- bindelse løs fra Systemet og opskriver Ligevægtsbetingelserne, skal dette Moment naturligvis medtages; som Momentcentrum kan man altsaa herved benytte et hvilketsomhelst Punkt, men naar der ligesom tidligere ses bort fra de Kræfter Q (Fig. 188, PI. 17), der virke i Stængernes Normalsnit, maa Moment- centret dog vælges saa nær ved alle de forskellige Stængers Midtlinier som muligt. Paa Grund af Excentricitetsmomenterne ville Stængerne blive bøjede, og herved ville ogsaa Afstandene mellem Knude- punkterne og følgelig Systemets Vinkler blive ændrede. Oven- for have vi imidlertid set bort fra de Vinkelændringer, der hidrøre fra Stængernes Bøjning, og det samme ville vi gøre her. I saa Fald kan Virkningen af Excentriciteten bestemmes helt for sig; alle Systemets Vinkler skulle da betragtes som uforandrede (alle zl ty = 0), og derved blive Tangentvinklerne for alle til et Knudepunkt hørende Stænger lige store (smign. (3) og (3a) i § 48). I Knudepunktet i antages der at virke et Excentricitets- moment Mzt=^Sz, hvor 5 betegner Stængernes Hoved- spænding, z deres Midtliniers Afstand fra det valgte »Knude- punkt.« Idet vi fastholde Fortegnsdefinitionen fra § 48, skal M}, der jo virker paa Knudepunktet, regnes positivt mod Uhr- viseren. Momentligningen for Knudepunkt i lyder nu (smign. (4) og (4a) i § 48): + (16) Heri udtrykkes ligesom i § 48 Mik ved Stængernes Tangent- vinkler. Vi have lige set, at Tangentvinklerne i et Knude- punkt alle ere lige store; kaldes denne Vinkel i Knudepunkt i Xiy og sættes EXi = X‘i, faas af (2) i § 48 (eller af (5a) ved deri at sætte z/?p = 0):