Teknisk Statik
Anden Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1903
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 407
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
287 § 50.
anden i samme Punkt, er Betegnelsen Knudepunkt egentlig
ikke mere korrekt eller i alt Fald ikke utvetydig; man kan
nemlig betragte et hvilketsomhelst Punkt som det mathema-
tiske Knudepunkt. Vi antage Hovedspændingerne bestemte
paa sædvanlig Maade under Forudsætning af friktionsløse
Forbindelser uden Excentricitet; Resultanten af de til et
Knudepunkt hørende Stængers Hovedspændingcr er da Nul,
men naar Forbindelsen udføres excentrisk, indkommer der et
Kraftpar, og dettes Moment om Knudepunktet er uafhængigt
af Knudepunktets Beliggenhed. Naar man skærer en For-
bindelse løs fra Systemet og opskriver Ligevægtsbetingelserne,
skal dette Moment naturligvis medtages; som Momentcentrum
kan man altsaa herved benytte et hvilketsomhelst Punkt, men
naar der ligesom tidligere ses bort fra de Kræfter Q (Fig. 188,
PI. 17), der virke i Stængernes Normalsnit, maa Moment-
centret dog vælges saa nær ved alle de forskellige Stængers
Midtlinier som muligt.
Paa Grund af Excentricitetsmomenterne ville Stængerne
blive bøjede, og herved ville ogsaa Afstandene mellem Knude-
punkterne og følgelig Systemets Vinkler blive ændrede. Oven-
for have vi imidlertid set bort fra de Vinkelændringer, der
hidrøre fra Stængernes Bøjning, og det samme ville vi gøre
her. I saa Fald kan Virkningen af Excentriciteten bestemmes
helt for sig; alle Systemets Vinkler skulle da betragtes som
uforandrede (alle zl ty = 0), og derved blive Tangentvinklerne
for alle til et Knudepunkt hørende Stænger lige store (smign.
(3) og (3a) i § 48).
I Knudepunktet i antages der at virke et Excentricitets-
moment Mzt=^Sz, hvor 5 betegner Stængernes Hoved-
spænding, z deres Midtliniers Afstand fra det valgte »Knude-
punkt.« Idet vi fastholde Fortegnsdefinitionen fra § 48, skal
M}, der jo virker paa Knudepunktet, regnes positivt mod Uhr-
viseren. Momentligningen for Knudepunkt i lyder nu (smign.
(4) og (4a) i § 48):
+ (16)
Heri udtrykkes ligesom i § 48 Mik ved Stængernes Tangent-
vinkler. Vi have lige set, at Tangentvinklerne i et Knude-
punkt alle ere lige store; kaldes denne Vinkel i Knudepunkt
i Xiy og sættes EXi = X‘i, faas af (2) i § 48 (eller af (5a) ved
deri at sætte z/?p = 0):