Teknisk Statik
Anden Del

288 § 50. (17) Sik hvorved (16) bliver til: 4 X‘i S — + 2 SX^ • + Ml = 0. (18) $ik &ik I Stedet for at opstille alle de i (18) indbefattede Lig- ninger (en for hvert Knudepunkt) plejer man for at faa et Begreb om Virkningen af Excentriciteten at nøjes med føl- gende Tilnærmelse: de forskellige Knudepunkter antages at forholde sig omtrent ens, saa Størrelserne X‘ blive nogenlunde lige store. Med X\ — X^ bliver (18) til: $ik og naar vi ligesom i § 48 indføre Betegnelsen , _ Lk p,i stiir’ faas ved Indsættelse i (17): Mit=- (19) ‘Z'P'ik hvorved er udtrykt, at Excentricitetsmomentet fordeles over de fra Knudepunktet udgaaende Stænger i Forhold til deres Stiv- hedskoefficienter p; Summen i Nævneren omfatter kun de fra i udgaaende Stænger. I Almindelighed undgaar man nu saavidt muligt excen- triske Forbindelser; men ved nogle af de hyppigst brugte Tværsnitsformer for Flangestængerne er det netop ikke muligt, saaledes ved “-Tværsnit o. L, hvor man varierer Antallet af vandrette Lameller. I et Punkt, hvor der lægges en ny Lamel paa, faar man nødvendigvis et Spring (a «i i Fig. 197, PI. 18) i Flangens Tyngdepunktslinie. Det almindeligste er saa ganske vist at lade Gitterstængernes Midtlinier udgaa fra a eller eller et Punkt derimellem, men ved at lægge Gitterstængernes Skæ- ringspunkt a2 i en noget anden Højde kan man nok opnaa visse Fordele, f. Ex. endog at Excentricitetsmomentet helt forsvinder ved en bestemt Stilling af Belastningen. Med Be- tegnelserne i Fig. 197, hvor der tænkes paa en Paralleldrager, og hvor R betyder Resultanten af de to Gitterstængers Spændinger (/?, () og ere samtidige Spændinger), er Betingelsen herfor, at Oj ««i — R aaä, hvoraf aa* kan bo-