Teknisk Statik
Anden Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1903
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 407
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
289 § 50.
regnes. Har man f. Ex. valgt ci± saaledes, at Momentet foi-
svinder ved Totalbelastning, vil en hvilkensomhelst anden
Belastning nok give et Moment og altsaa en Bøjning al
Stængerne, men denne Bøjning vil neppe kunne blive failig
for Flangen, da den ikke optræder samtidig med største Ho-
vedspænding her; derimod vil der kunne optiæde betydelige
Bøjningsspændinger i Gitterstængerne samtidig med deies
største Hovedspændinger. I Almindelighed vil det sikkert
være fordelagtigst at vælge en Beliggenhed af Skæringspunktet
a2 imellem de to Punkter, man paa den angivne Maade kan
bestemme som svarende til Totalbelastning og til den ensidige
Belastning, der er farligst for Gitterstængerne.
b. Krumme Stænger. I Stedet for ved »krumlinede«
Dragere at gøre de enkelte Flangestænger retlinede fra Knude-
punkt til Knudepunkt foretrækker man undertiden at anvende
en kontinuerlig Krumning Ved friktionsløse Forbindelser
vilde saadanne Stænger ganske simpelt blive paavirkede baade
af et direkte Træk eller Tryk (= Hovedspændingen S) og af
et bøjende Moment, der vilde være størst paa Midten (=S-f,
hvor f betegner Krumningens Pilhøjde maalt fra Korden) og aftage
til Nul ved Enderne. Anderledes gaar det ved stive Knude-
punktsforbindelser. Hvis to i et Knudepunkt sammenstødende
Flangestænger have samme Spænding S og samme Krumning
og Stivhed, vil dette Knudepunkt aabenbart omtrent forholde
sig som en fast Indspænding, idet der ingen Drejning vil
foregaa, og hvis man kan regne paa dette Forhold ved begge
en Stangs Ender, faar man (som for en ved begge Ender
indspændt Bjælke, for hvilken den simple Momentkurve er en
Parabel) de bøjende Momenter:
ved Midten : | Sf, | ,
ved Enderne: — | Sf. I
Har den betragtede Stang Spændingen S, men de to tilstø-
dende Stænger Spændingerne og S2, kan man tilnærmelses-
vis regne Momenterne ved de to Ender lig;
-!($+$.)/■ og _ !($+$,)/; I
hvorved Momentet i Midten bliver ((21)
lSf_-^Si+S2)f. I
Disse sidste Resultater ere naturligvis ikke korrekte; naar For-
holdene ved de paa hinanden følgende Knudepunkter ikke ere
19