Teknisk Statik
Anden Del

§ 50. 290 ens, vil der foregaa en lille Drejning af Forbindelserne, og derved vil bl. a. ogsaa Gitterstængerne blive bøjede; men til praktisk Brug ere de angivne Formler nøjagtige nok. Vil man derimod anstille en nøjagtig Beregning af de sekun- dære Spændinger i en Drager med krumme Stænger, maa man med- tage de Ændringer af Tangentvinklerne for Stængerne, der hidrøre fra de ved Krumningen indkomne Momenter. Til Udtrykket for Tangentvinklen (Lign. (1) i § 48) skal da føjes et Led, lig den simple Momentflades statiske Moment med Hensyn til Endepunktet af Stangen, divideret med El s, og dette Led har forskelligt For- tegn, eftersom der tales om eller men forøvrigt bliver Frem- gangsmaaden uforandret, saa vi behøve ikke at gaa nærmere ind derpaa. c. Belastning mellem Knudepunkterne. Praktisk Betydning har navnlig det Tilfælde, at Brobanen understøttes direkte paa Dragerhovedet i hele dets Længde, ikke blot i Knude- punkterne (Svellerne i en Jærnbanebro, Aasene i et Tagværk falde mellem Knudepunkterne). Ved friktionsløse Forbindelser bevirkes herved de samme Momenter som i en almindelig simpelt understøttet Bjælke, men ved stive Knudepunktsfor- bindelser følger der med Bøjningen en Drejning af Knude- punkterne og derigennem en Paavirkning af alle Stængerne. Ovenfor have vi flere Gange set, at det Moment, en Stang op- tager, voxer med dens Stivhed; i det her betragtede Tilfælde vil nu Dragerhovedet af Hensyn til Bøjningen altid være saa- ledes forstærket, at dets Stivhed langt overgaar de andre Stæn- gers, og saalænge det drejer sig om selve Hovedets Paavirk- ning, vil man derfor uden væsentlig Fejl kunne se bort fra de andre Stænger og altsaa betragte Hovedet som en konti- nuerlig Bjælke med Understøtninger i Knudepunkterne. Største Moment ved Midten af en Stang fremkommer da ved saa stærk Belastning som mulig paa selve denne Stang, medens de tilstødende Stænger afvexlende ere ubelastede og fuldt be- lastede; største Moment ved et Knudepunkt fremkommer ved tuld Belastning paa de to tilstødende Stænger og afvexlende ingen og tu d Belastning paa de andre. Ved Belastning f. Ex. med en Enkeltkraft P midt i hvert andet Fag bliver det største Mo- ment ved Midten af Stangen 0,189 Ps(s=Længden af Stangen), mec ens en lignende Række Enkeltkræfter, anbragt paa farligste Maade, frembringer Momentet ~ 0,183 Ps ved et Knudepunkt. Ved løselige Beregninger er man i Almindelighed paa den