Teknisk Statik
Anden Del

309 § 54. lignende Opløsning kan foretages i alle Konstruktionens Knude- punkter. Det ligger nu nær at antage, at Kraften PT kun fremkalder Spændinger i de i Planen I liggende Stænger, og at det forholder sig paa lignende Maade med alle de forskel- lige Kraftkomposanter. Hvis dette er rigtigt, kan Spændings- bestemmelsen aabenbart udføres for hver af de plane Gitter- dragere for sig. Gitterdrageren i Planen I tænkes skilt ud fra Systemet og paavirket af alle Kraftkomposanterne P/; hvis denne Drager nu, betragtet for sig, er tilstrækkelig understøttet, saa Reaktionerne kunne holde Ligevægt mod Kræfterne PTi faar man ved at gennemføre en Spændingsbestemmelse i Pla- nen paa sædvanlig Maade Ligevægt i alle den plane Dragers Knudepunkter; og naar det samme gælder for alle de plane Dragere, hvoraf hele Konstruktionen er sammensat, maa de fundne Spændinger ogsaa tilfredsstille Ligevægtsbetingelserne for Knudepunkterne i den rumlige Konstruktion og altsaa være de rigtige; i Knudepunktet m (Fig. 213) maa der være Ligevægt i det hele taget, naar nogle af Stængernes Spæn- dinger holde Ligevægt mod PT, de øvrige Stængers Spændinger mod Pn. Af det udviklede fremgaar, at f. Ex. for det i Kig. 213 viste Gittertaarn, der hviler paa lire faste Understøtninger, kan Spændingsbestemmelsen udføres ved Behandling af hver af de fire plane Gitterdragere i Sidefladerne for sig. Ved Optælling af Stænger og Knudepunkter overbeviser man sig nemlig let om, at Betingelsen s u = 37c (24 -4-12 = 36) er tilfredsstillet, og for hver Gitterdrager for sig har man 3 Understøtningsbe- tingelser. Hvis man derimod helt borttog den ene af de fire Understøtninger (og til Gengæld tilføjede 3 Stænger), vilde de i to af Sidefladerne liggende Gitterdragere ikke mere være til- strækkelig understøttede, naar de betragtedes som selvstændige plane Konstruktioner, og Methoden vilde saaledes ikke uden videre være anvendelig. En saadan Understøtningsmaade for et firkantet Taarn vilde man dog selvfølgelig aldrig udføre i Praxis. — De resulterende Spændinger i de Stænger (Flange- stænger), der høre med til to forskellige plane Gitterdragere, lindes ved Addition af de i hver Plan for sig fundne Spæn- dinger. Hvis de enkelte plane Gitterdragere ere statisk ubestemte (man kan f. Ex. tænke sig krydsende stive Diagonaler i alle