Teknisk Statik
Anden Del

 4 55. 31(1 Fag i Taarnets Sideflader i Fig. 213), er Methoden ikke helt korrekt mere, men giver dog en meget god Tilnærmelse. En Kraft Pj i Sidefladen I vil nemlig bevirke en Længdeforan- dring af de i Skæringslinien mellem Planerne I og II liggende Stænger, og hermed vil atter følge Spændinger i Sidefladen Il s Stænger. Disse sidste Spændinger plejer man kun at tage Hensyn til paa lignende Maade som ellers til sekundære Spæn- dinger, f. Ex. ved efter et Skøn at nedsætte den tilladelige Fiberpaavirkning noget; for Vindgitterbjælker i Broer ere de forøvrigt langtfra uden Betydning, saaledes som vi senere skulle se. Den her udviklede Beregningsmaade spiller en særlig stor Rolle for de af Hoveddragere og Vindgitterbjælker i en Bro dannede rumlige Systemer. Som andre Exempler paa dens Anvendelse kan nævnes Gittertaarne som Mellemunderstøtnin- ger for Broer, Pyramidetage (Taarnspidser, hvorom senere), Gasbeholder-Styringer (Fig. 214, PI- 19), dannede af et Antal lodret stillede plane Gitterdragere, der ere anbragte i Sidefla- derne af et Prisme med en regulær Polygon, der omslutter Gasbeholderen, til Grundflade), o. fl. §55 . Stangombytnings-Methoden. Dette er en ganske almindelig og altid anvendelig Methode til Spændingsbestem- melse og derigennem ogsaa til Afgørelse af Spørgsmaalet om Konstruktionens statiske Bestemthed; dens Anvendelse paa Systemer i Rummet skyldes Müller-Breslau. For plane Gitter- bjælker er den allerede beskrevet i T. S. I, S. 392—93, men dens Betydning for rumlige Systemer er langt større. Methoden gaar ud paa følgende: Man borttager nogle af Systemets Stænger (som i det føl- gende kaldes Z-Stænger) og tilføjer lige saa mange nye Stæn- ger (F-Stænger), idet man ved denne Forvandling sørger for at faa dannet et System, for hvilket Spændingsbestemmelsen let kan gennemføres, helst blot ved gentagen Anvendelse af Kraftpolygon-Methoden. Paa det nye System lader man for- uden den givne Belastning ogsaa de foreløbig ubekendte Spæn- dinger (Za, Zö..) i de borttagne Stænger virke som ydre Kræf- ter; det nye Systems Spændinger kunne da udtrykkes som: • S — So 4~ Sa Za Sb Zb Sc Zc...., (7) hvor S„ er den Værdi, Spændingen 5 antager, naar Kræfterne