Teknisk Statik
Anden Del

25 § 6. frembragte Spænding D beregnes ved at tage Momenterne om Skæringspunktet S for de af Snittet trufne Stænger i Hoved og Fod. Idet D indføres som en Trækspænding, og idet vi betragte Bjælkestykket til venstre for Snittet, faas med Figu- rens Betegnelser: 1.x —Dr = 0, D = + — . r Naar x varierer, har man her Ligningen for Influenslinien paa Strækningen G/A; den opstillede Beregning af D er nem- lig rigtig, hvor end Kraften 1 befinder sig mellem Punkterne Gi og Tr, naar blot x regnes med Fortegn ud fra S. Influens linien dannes altsaa her af den rette Linie der gaar gen- nem Punktet s lodret under S. Til højre for T2 ere Influens- ordinaterne Nul; i Faget T;7'2 faas derfor Linien og paa Strækningen AGj skal man som sædvanlig (se § 3) tilføje den i’ette Linie agi. Den saaledes tegnede Influenslinie er bestemt f. Ex. ved Nulpunktet s og ved Ordinaten g\gc, denne sidste betyder den Spænding DG i Z), der fremkaldes af en Kraft 1 i Gb og den kan altsaa bestemmes ved at tegne et Diagram for denne Belastning; herved lindes paa én Gang bestemmende Størrelser for Influenslinierne for alle Spændinger i Cantilever- Arnien. Beliggenheden af Nulpunktet s maa helst bestemmes ved Beregning, men hvis det rykker nogenlunde tæt hen til Charmeret, giver det endda en temmelig unøjagtig Bestemmelse of Influenslinien; vi skulle nedenfor angive en Konstruktion of Ordinaten t2ti, hvorved Linien g^t* kan lægges nøjagtigere fast. I Fig. 30, PI. 3, er tegnet Influenslinien for Spændingen V; Belastningen antages ligesom før at virke paa Hovedet, •Hen Skæringspunktet S ligger nu til venstre for Gi. Influens- linien bestaar af de samme rette Linier som i Fig. 29, altsaa sgM (bestemt ved Nulpunktet s og Ordinaten gi'gi = V,,), tiG i (let Fag, hvortil Stangen V hører, og agi. Man kan her let finde Størrelsen af Ordinaten tih, som jo skal betyde den Spænding VT i V, der fremkaldes af en Kraft 1 i Ti. Da den nævnte Kraft 1 er den eneste til venstre for Snittet, kan VT lindes ved Opløsning (efter Culmann’s Methode) efter de tre overskaarne Stænger, og herved lindes let: VT=1. Hvis den betragtede Stang ikke havde været lodret, vilde Resultatet