Teknisk Statik
Anden Del

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1903

Serie: Teknisk Statik

Forlag: Jul. Gjellerup

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 407

UDK: 624.02 Ost

Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 474 Forrige Næste
6. 26 ikke være bleven slet saa simpelt; men da Kraften 1 gaar gennem Skæringspunktet 7\ for to af de tre Stænger (0, V, U), hvorefter den skal opløses, bliver Komposanten efter U Nnl, og Opløsningen reduceres til Konstruktion af en enkelt Kraft- trekant. Ordinaten ti'h er altsaa i alle Tilfælde let at finde. I Fig. 29 betyder tdi' naturligvis ogsaa den Spænding, der fremkaldes i D af en Kraft 1 i 1\, men her faas virkelig en Komposant efter hver af de tre overskaarne Stænger, saa Op- løsningen maa gennemføres helt. Man kan imidlertid her be- stemme Ordinaten t>t>‘ ligesaa simpelt som /i'/t i Fig. 30. Naar man anbringer Kraften 1 i T2, ligger den ganske vist til højre for Snittet, men hvis man alligevel forestiller sig, at dens Virkning overføres alene til Bjælkestykket til venstre for Snittet, maa den Spænding I)T, den frembringer i D, maales som Ordinat til den Linie grs ti, der gælder til venstre for Snittet; altsaa maa man have DT~t-2t2. Spændingen DT skal nu bestemmes, som om Kraften 1 i 7'2 var den eneste til venstre, altsaa lige som før ved Opløsning efter de tre over- skaarne Stænger, men da Kraften gaar gennem Skærings- punktet T2 for de to af Stængerne, bliver Komposanten efter den tredie Stang Nul, saa man igen kun har at opløse efter D og TXT2. — Almindelig skal man anbringe Kraften 1 i det belastede Endepunkt af den betragtede Stang (i Fig. 29 i T2, i Fig. 30 i Ti) for at faa den her angivne simple Konstruktion af en Influensordinat. I Fig. 30 have alle Influensordinaterne samme Fortegn, og dette vil altid være Tilfældet, naar Skæringspunktet S falder udenfor Strækningen BGX. I saa Fald kan vedkom- mende Gitterstangs Spænding aldrig skifte Fortegn, og man ser let (ved at tage Momenterne om S), at en Stang, hvis Hei- ning er faldende fra Understøtningen hen mod Charmeret, altid bliver strakt, medens den altid bliver trykket, naar den har den omvendte Retning; Reglen gælder ogsaa for Vertikaler, naar de regnes at falde i modsat Retning af de tilstødende Diagonaler. I Fig. 29 kan derimod samme Stang faa baade Træk og Tryk efter Belastningens Stilling; for en Belastning mellem Moment- centret og Stangen kan man benytte samme Regel for For- tegnet, som naar Momentcentret falder udenfor Cantilever- Armen. I Fig. 31, PI. 3, er dernæst tegnet Influenslinierne for