Teknisk Statik
Anden Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1903
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 407
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
6.
26
ikke være bleven slet saa simpelt; men da Kraften 1 gaar
gennem Skæringspunktet 7\ for to af de tre Stænger (0, V, U),
hvorefter den skal opløses, bliver Komposanten efter U Nnl,
og Opløsningen reduceres til Konstruktion af en enkelt Kraft-
trekant. Ordinaten ti'h er altsaa i alle Tilfælde let at finde.
I Fig. 29 betyder tdi' naturligvis ogsaa den Spænding, der
fremkaldes i D af en Kraft 1 i 1\, men her faas virkelig en
Komposant efter hver af de tre overskaarne Stænger, saa Op-
løsningen maa gennemføres helt. Man kan imidlertid her be-
stemme Ordinaten t>t>‘ ligesaa simpelt som /i'/t i Fig. 30.
Naar man anbringer Kraften 1 i T2, ligger den ganske vist til
højre for Snittet, men hvis man alligevel forestiller sig, at
dens Virkning overføres alene til Bjælkestykket til venstre for
Snittet, maa den Spænding I)T, den frembringer i D, maales
som Ordinat til den Linie grs ti, der gælder til venstre for
Snittet; altsaa maa man have DT~t-2t2. Spændingen DT skal
nu bestemmes, som om Kraften 1 i 7'2 var den eneste til
venstre, altsaa lige som før ved Opløsning efter de tre over-
skaarne Stænger, men da Kraften gaar gennem Skærings-
punktet T2 for de to af Stængerne, bliver Komposanten efter
den tredie Stang Nul, saa man igen kun har at opløse efter
D og TXT2. — Almindelig skal man anbringe Kraften 1 i det
belastede Endepunkt af den betragtede Stang (i Fig. 29 i T2, i
Fig. 30 i Ti) for at faa den her angivne simple Konstruktion
af en Influensordinat.
I Fig. 30 have alle Influensordinaterne samme Fortegn,
og dette vil altid være Tilfældet, naar Skæringspunktet S
falder udenfor Strækningen BGX. I saa Fald kan vedkom-
mende Gitterstangs Spænding aldrig skifte Fortegn, og man
ser let (ved at tage Momenterne om S), at en Stang, hvis Hei-
ning er faldende fra Understøtningen hen mod Charmeret, altid
bliver strakt, medens den altid bliver trykket, naar den har den
omvendte Retning; Reglen gælder ogsaa for Vertikaler, naar de
regnes at falde i modsat Retning af de tilstødende Diagonaler.
I Fig. 29 kan derimod samme Stang faa baade Træk og Tryk
efter Belastningens Stilling; for en Belastning mellem Moment-
centret og Stangen kan man benytte samme Regel for For-
tegnet, som naar Momentcentret falder udenfor Cantilever-
Armen.
I Fig. 31, PI. 3, er dernæst tegnet Influenslinierne for