Teknisk Statik
Anden Del

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1903

Serie: Teknisk Statik

Forlag: Jul. Gjellerup

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 407

UDK: 624.02 Ost

Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 474 Forrige Næste
Stængerne I) og V, der ere beliggende mellem Understøtnin- gerne B og C; vi begynde med Stangen I). Mellem B og C er Influenslinien btdzC ifølge § 3 den samme, som hvis Bjælken ikke var forlænget ud over B og C; den er altsaa (se T. S. I, § 32) bestemt ved: bbl = D‘ og cci = D“, hvor D‘ og D“ be- tyde de Spændinger, man faar i 1) for »Reaktionen B — 1« og »Reaktionen C=l«; endvidere skal Skæringspunktet s for Linierne bei og cb{ ligge lodret under Momentcentret S for Stangen, og Nulpunktet n kan konstrueres paa den for en simpelt understøttet Bjælke sædvanlige Maade. I Sideaab- ’•ingerne faar man Influenslinien ved at forlænge feci hen til og cbi hen til g> og ved dernæst at tilføje Linierne agt og Ordinaterne til Punkterne gx og g2 kunne findes ved at tegne Diagrammer for Kraften 1 i Gi eller G, som eneste Be- lastning. V-Linien i Fig. 31 konstrueres ligeledes ved først at be- lagte det Stykke af Drageren, der ligger mellem B og C, som en almindelig simpelt understøttet Bjælke; herved faas Linien hvorefter Forlængelsen ud over Sideaabningerne fore *ages efter samme Princip som ovenfor. Belastningen antages virkende paa Foden. I Figuren adskiller V-Linien sig navn- lig fra den tegnede Z)-Linie derved, at Skæringspunktet S' for ai Snittet trufne Stænger i Hoved og Fod falder mellem °g C; i saa Fald er det bekendt (T. S. I, § 32), at alle Influensordinater mellem B og C faa samme Fortegn, og dette i’emgaar ogsaa af den i Figuren viste V-Linie. Denne er forøvrigt bestemt ved Spændingerne V1 og V“ for Reaktionen "*“1 eller C=1 samt ved Skæringspunktet s' og Nulpunk- hvilket sidste som bekendt falder udenfor del Fag 3^4, hvortil V hører. — I Fig. 31 ere Charniererne forud- satte beliggende i Sideaabningerne; det Tilfælde, hvor Char- niererne ligge i Mellemaabningen, behandles imidlertid ganske Paa samme Maade, saa der er intet særligt at tilføje herom. Por en Paralleldrager ligger Skæringspunktet S uendelig jcint. I Fig 30 bliver derved Linien g di parallel med Axen, saa Influenslinien faar samme Form som for Transversal- kraften i Faget 1\T2 (smign. Fig. 13, PI. 1). I Fig. 31 (D-Linien) Hve bei og cbi parallele, saa ogsaa her faar Influenslinien samme Form som for Transversalkraften (Fig 14, Pi. 1). Dette esultat er ganske naturligt, da den lodrette Komposant af