Teknisk Statik
Anden Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1903
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 407
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Stængerne I) og V, der ere beliggende mellem Understøtnin-
gerne B og C; vi begynde med Stangen I). Mellem B og C
er Influenslinien btdzC ifølge § 3 den samme, som hvis Bjælken
ikke var forlænget ud over B og C; den er altsaa (se T. S. I,
§ 32) bestemt ved: bbl = D‘ og cci = D“, hvor D‘ og D“ be-
tyde de Spændinger, man faar i 1) for »Reaktionen B — 1« og
»Reaktionen C=l«; endvidere skal Skæringspunktet s for
Linierne bei og cb{ ligge lodret under Momentcentret S for
Stangen, og Nulpunktet n kan konstrueres paa den for en
simpelt understøttet Bjælke sædvanlige Maade. I Sideaab-
’•ingerne faar man Influenslinien ved at forlænge feci hen til
og cbi hen til g> og ved dernæst at tilføje Linierne agt og
Ordinaterne til Punkterne gx og g2 kunne findes ved at
tegne Diagrammer for Kraften 1 i Gi eller G, som eneste Be-
lastning.
V-Linien i Fig. 31 konstrueres ligeledes ved først at be-
lagte det Stykke af Drageren, der ligger mellem B og C, som
en almindelig simpelt understøttet Bjælke; herved faas Linien
hvorefter Forlængelsen ud over Sideaabningerne fore
*ages efter samme Princip som ovenfor. Belastningen antages
virkende paa Foden. I Figuren adskiller V-Linien sig navn-
lig fra den tegnede Z)-Linie derved, at Skæringspunktet S' for
ai Snittet trufne Stænger i Hoved og Fod falder mellem
°g C; i saa Fald er det bekendt (T. S. I, § 32), at alle
Influensordinater mellem B og C faa samme Fortegn, og dette
i’emgaar ogsaa af den i Figuren viste V-Linie. Denne er
forøvrigt bestemt ved Spændingerne V1 og V“ for Reaktionen
"*“1 eller C=1 samt ved Skæringspunktet s' og Nulpunk-
hvilket sidste som bekendt falder udenfor del Fag
3^4, hvortil V hører. — I Fig. 31 ere Charniererne forud-
satte beliggende i Sideaabningerne; det Tilfælde, hvor Char-
niererne ligge i Mellemaabningen, behandles imidlertid ganske
Paa samme Maade, saa der er intet særligt at tilføje herom.
Por en Paralleldrager ligger Skæringspunktet S uendelig
jcint. I Fig 30 bliver derved Linien g di parallel med Axen,
saa Influenslinien faar samme Form som for Transversal-
kraften i Faget 1\T2 (smign. Fig. 13, PI. 1). I Fig. 31 (D-Linien)
Hve bei og cbi parallele, saa ogsaa her faar Influenslinien
samme Form som for Transversalkraften (Fig 14, Pi. 1). Dette
esultat er ganske naturligt, da den lodrette Komposant af