Teknisk Statik
Anden Del

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1903

Serie: Teknisk Statik

Forlag: Jul. Gjellerup

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 407

UDK: 624.02 Ost

Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 474 Forrige Næste
28 § 6. Spændingen i en hvilkensomhelst Gitterstang i en Parallel- drager maa være numerisk lig Transversalkraften, hvad man let indser ved at projicere alle Kræfter paa den ene Side af Snittet paa en lodret Linie. Største Spændinger maa altsaa fremkomme for samme Stilling af Belastningen som største Transversalkræfter, saa Influenslinierne maa være ligedannede. Ved Betragtning af Influenslinierne i Fig. 31 ses, at For- tegnet for Spændingen i en Gitterstang i den Aabning (BC), hvor der ingen Charmerer findes, kan bestemmes efter følgende Regler: Belastning over selve denne Aabning giver altid samme Fortegn, som hvis Drageren ikke var forlænget ud over Understøtningerne; Belastning umiddelbart paa den ene og den anden Side af en Mellemunderstøtning (B eller C) giver altid Spændinger med modsatte Fortegn, og endelig giver Be- lastning over en tilgrænsende Charnier-Aabning (AB eller 67)) samme Fortegn, hvor den end anbringes. Bestemmelsen af største og mindste Spændinger i Gitter- stængerne kan altid udføres ved Hjælp af Influenslinierne. Man maa da tegne alle disse Linier op, og for at kunne gøre dette maa man f. Ex. med den Beliggenhed af Charniererne, der er forudsat i Fig. 31, konstruere fire Diagrammer: for Reaktionen B = 1 og C = 1 (kun for Bjælken BC) samt for Kraften 1 i Gi og G* (kun nødvendige for Cantilever-Armene); er der Symmetri, kan man nøjes med to af Diagrammerne. Spæn- dingerne fra den hvilende Belastning bestemmes, hvis Fag- længden er konstant, ved at summere Influensordinaterne i Dragerens Knudepunkter og multiplicere Summen med Knude- punktsbelastningen, eller ved at tegne et Diagram for hele Drageren, hvilket ikke er forbundet med nogen Vanskelighed, naar man først har beregnet Reaktionerne; den sidste Methode er altid at foretrække, hvis Faglængden ikke er konstant. Største positive og negative Spændinger fra den bevægelige Belastning bestemmes ved at anbringe Belastningstoget enten kun over den positive eller kun over den negative Influens- strækning og danne Udtrykket i' Py, hvor P betegner de enkelte Kræfter, g de tilsvarende Influensordinater. Hvis den bevægelige Belastning er ensformig fordelt, er den farligste Stilling strax givet ved Influensliniens Form; man regner simplest med fulde Knudepunktsbelastninger (T. S. I, § 4). Har man med Hjultryksbelastning at gøre, er den farligste