Teknisk Statik
Anden Del

345 § 60. med stort Sideantal, og de have egentlig aldrig givet Anled- ning til Uheld e. I., saa man af den Grund skulde opgive Konstruktionen. Den eneste væsentlige Indvending mod dem er, at man aldeles ikke ved, hvilken Sikkerhed de frembyde, men heri er der i Virkeligheden ogsaa Grund nok til at und- gaa dem, livor det overhovedet er muligt. Vil man endelig sætte sig ud herover, gør man i alt Fald bedst i at kon- struere den Slags Kupler, idet man nøje følger de existerende Forbilleder, ogsaa i Henseende til Spændingsbestemmelse og Dimensionering. De hertil sædvanlig anvendte Regler, som allerede ere angivne af Schwedler, kan man saa betragte som empiriske; men den opnaaede Sikkerhed er stadig et aabent Spørgsmaal. Efter den Schwedler'ske Beregningsmaa.de, som dog alene gælder for flade Kupler, benyttes kun lodret Belastning; Vind- trykket indføres altsaa kun som Tillæg til de fra Egenvægt og Sne hidrørende lodrette Tryk. Endvidere regnes der udeluk- kende med saadanne Belastninger, der ere symmetrisk for- delte om Kuppelaxen (Belastning af hele Kuppelzoner); alle Knudepunkter paa samme Ring betragtes altsaa som enten fuldt belastede eller kun paavirkede af Egenvægten. Dette gælder dog ikke for Diagonalerne, der ved en saadan Belast- ning altid vilde være spændingsløse, men herom senere. Spærenes største Spændinger faas ved Totalbelastning og bestemmes ved Konstruktionen i Fig. 232. Spændingerne blive da altid Tryk. Ringstængernes største Trækspændinger fremkomme ved Totalbelastning paa den indenfor vedkommende Ring liggende Del af Kuplen, medens selve Ringens Knudepunkter skulle være ubelastede. Største Trykspændinger fremkomme ved saa stærk Belastning som muligt i selve Ringens Knudepunk- ter; om man tillige belaster den udenfor Ringen liggende Del af Kuplen, er ligegyldigt, da en saadan Belastning slet ingen Spænding frembringer i Ringen (smign. Fig. 230 og 231). At disse Regler ere rigtige, naar man kun regner med Belastning af hele Kuppelzoner, indses let ved Betragtning af Konstruk- tionen i Fig. 232 og af en Enkeltkrafts Virkning (i Fig. 230 og 231). Konstruktionen af disse Maximums- og Minimums- spændinger ses i Fig 235ft og c, hvor der kun tænkes paa den bevægelige Belastning; Egenvægtsspændingerne antages