Teknisk Statik
Anden Del

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1903

Serie: Teknisk Statik

Forlag: Jul. Gjellerup

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 407

UDK: 624.02 Ost

Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 474 Forrige Næste
§ 60. 346 bestemte for sig. max. R, bliver Nul; efter Reglen ovenfor fremkommer max. Ri nemlig, naar Knudepunktet a{ er ube- lastet. max. R2 fremkommer, naar kun Pi virker, men ikke P2; man opløser først Pi efter Si og den vandrette Radius i Ringen, og dernæst i Knudepunkt a2 Kraften Si efter S2 og den vandrette Radius her; den sidstnævnte Komposant, opløst efter Ringstængerne, giver saa max. R2 og max. R2. Paa samme Maade fremkommer max. R3, naar Pi og P2 virke, men ikkeP3; man tegner da Kraftpolygonerne for Knudepunkterne aY og a2 ganske som i Fig. 232, og det fundne S2 lader man saa virke som eneste ydre Kraft paa Knudepunktet a3. — Konstruktionen af de største Trykspændinger i Fig. 235c forstaas let. F. Ex. min. R2 fremkommer, naar P2 er den eneste ydre Kraft; idet Si er Nul, har man altsaa kun at opløse P2 efter S2, R2ogR2. For Diagonalerne endelig har Tilnærmelsesmethoden en rent empirisk Karakter. Største Spænding antages at frem- komme. naar den ene Halvdel af Kuplen er belastet, den anden ubelastet, idet Skellet mellem de to Halvdele dannes af den Diametralplan, der halverer Vinklen mellem de to Spær, hvor- imellem Diagonalerne ere anbragte. Af disse to Spær antages endvidere det paa den belastede Side at have samme Spænding som ved Totalbelastning af Kuplen, det paa den ubelastede Side at have Spændingen Nul som ved en helt ubelastet Kuppel (der tænkes her kun paa den bevægelige Belastning, Egen- vægten giver jo ingen Spændinger i Diagonalerne}. Hvis man nu gør Diagonalen saa stærk, at den kan overføre hele Spæn- dingsdifferensen mellem de to Spær, maa den i alt Fald blive for stærk. Naar Spændingen fra total (bevægelig) Belastning i det Spærstykke, der ligger i samme Fag som Diagonalen, kaldes Sp og Vinklen mellem Diagonal og Spær «, kommer man saaledes til følgende Formel: D — Spseca. I Stedet for de her angivne grafiske Konstruktioner for Spær og Ringstænger kan man naturligvis let af Figurerne udlede Formler til Beregning af Spændingerne. Som Meridiankurue for Hade Kupler er oftest anvendt Pa- rabler af 2den eller 3die Grad. Den sidste Kurve medfører forskellige simple Egenskaber, nemlig at Ringspændingerne ved ensformig fordelt Belastning blive Nul (undtagen for den øverste