Teknisk Statik
Anden Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1903
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 407
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
§ 60. 346
bestemte for sig. max. R, bliver Nul; efter Reglen ovenfor
fremkommer max. Ri nemlig, naar Knudepunktet a{ er ube-
lastet. max. R2 fremkommer, naar kun Pi virker, men ikke
P2; man opløser først Pi efter Si og den vandrette Radius i
Ringen, og dernæst i Knudepunkt a2 Kraften Si efter S2 og den
vandrette Radius her; den sidstnævnte Komposant, opløst efter
Ringstængerne, giver saa max. R2 og max. R2. Paa samme
Maade fremkommer max. R3, naar Pi og P2 virke, men ikkeP3;
man tegner da Kraftpolygonerne for Knudepunkterne aY og a2
ganske som i Fig. 232, og det fundne S2 lader man saa virke som
eneste ydre Kraft paa Knudepunktet a3. — Konstruktionen af
de største Trykspændinger i Fig. 235c forstaas let. F. Ex.
min. R2 fremkommer, naar P2 er den eneste ydre Kraft; idet
Si er Nul, har man altsaa kun at opløse P2 efter S2, R2ogR2.
For Diagonalerne endelig har Tilnærmelsesmethoden en
rent empirisk Karakter. Største Spænding antages at frem-
komme. naar den ene Halvdel af Kuplen er belastet, den anden
ubelastet, idet Skellet mellem de to Halvdele dannes af den
Diametralplan, der halverer Vinklen mellem de to Spær, hvor-
imellem Diagonalerne ere anbragte. Af disse to Spær antages
endvidere det paa den belastede Side at have samme Spænding
som ved Totalbelastning af Kuplen, det paa den ubelastede Side
at have Spændingen Nul som ved en helt ubelastet Kuppel
(der tænkes her kun paa den bevægelige Belastning, Egen-
vægten giver jo ingen Spændinger i Diagonalerne}. Hvis man
nu gør Diagonalen saa stærk, at den kan overføre hele Spæn-
dingsdifferensen mellem de to Spær, maa den i alt Fald blive
for stærk. Naar Spændingen fra total (bevægelig) Belastning
i det Spærstykke, der ligger i samme Fag som Diagonalen,
kaldes Sp og Vinklen mellem Diagonal og Spær «, kommer
man saaledes til følgende Formel:
D — Spseca.
I Stedet for de her angivne grafiske Konstruktioner for
Spær og Ringstænger kan man naturligvis let af Figurerne
udlede Formler til Beregning af Spændingerne.
Som Meridiankurue for Hade Kupler er oftest anvendt Pa-
rabler af 2den eller 3die Grad. Den sidste Kurve medfører
forskellige simple Egenskaber, nemlig at Ringspændingerne ved
ensformig fordelt Belastning blive Nul (undtagen for den øverste