Teknisk Statik
Anden Del

347 § 60. og nederste Ring), og at de største Spændinger i de forskellige Dele af et Spær blive temmelig nær konstante. — Kuplen an- tages saa flad, at Belastningen kan regnes ensformig fordelt over Horizontalprojektionen; og Ringene antages at følge efter hinanden med uendelig smaa Mellemrum, saa Spæret maa formes som en kontinuerlig krum Kurve. I Fig. 232b ses det, at hvis Ri og R?J skulle blive Nul, maa Ri være lig R^ og Li- nierne, der angive Spændingerne i Spærene Si, S2 og S3, maa alle gaa gennem O, medens de paa Kraftlinien afskæle Styk- kerne Pi, Pi --. Naar Spæret nu er kontinuerlig krummet, ere dets Spændinger rettede efter Tangenterne. For i Fig. 236, PI. 21, at finde Spær-Spændingen i det vilkaarlige Punkt R, skal man i Kraftpolygonen O a b, nederst i Figuren, afsætte Px = ai)= hele den Belastning, som virker paa Spæret inden- for R (mellem R og Kuppelaxen), og gennem a og b trække en vandret Linie og en Parallel med Tangenten i R. Idet R som i Figuren vist har Koordinaterne (æ, z/)> maa man altsaa for Spærkurven have: dy __ P, „ b di dx H’ hvor H er en foreløbig ubekendt Konstant (uafhængig af den specielle Beliggenhed af Punktet R). Kraften Px er lig Belast- ningen paa det i Figuren skraverede Udsnit mellem to Spær (regnes helt ind til Axen), og naar Antallet af Spær er n og Belastningen pr. Arealenhed p, altsaa: P£ = px2tg pX3 7V hvorved {/ — *9 n- Konstanten H kan nu bestemmes derved, at x = r skal give g = /i, hvorved , x3 y = F • Naar man forlanger, at Ringspændingerne skulle være Nul, kommer man altsaa til en kubisk Parabel som Meridiankurve. Spærenes Spændinger have den konstante Horizontalprojektion pr3 7T // = 3 h v n’ og ved en flad Kuppel blive derfor selve Spændingerne temme- lig nær konstante.