Teknisk Statik
Anden Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1903
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 407
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
361
§ 63.
Naar det gælder om at finde største Træk i Søjlerne, maa
man naturligvis benytte det lettest mulige Belastningstog med
den størst mulige Vindflade. — Foruden Vindtrykket paa
Broen maa man ogsaa tage Trykket paa Taarnet selv med; det
paavirker kun Gitteret i Sidefladerne tværs paa Broen.
Centrifugalkraften behandles ganske som Vindtrykket tværs
paa Broen.
Bremsetrykket virker i Broens Længderetning og paavirker
kun Gitteret i de hermed parallele Sideflader. Egentlig virker
ogsaa dette Tryk i en vis Højde over Pillens Top, og det ved
Parallelflytningen indkomne Kraftpar vil bevirke en lille For-
øgelse af et Brofags lodrette Tryk paa den ene Understøtning,
en Formindskelse af Trykket paa den anden, men hertil be-
høver man ikke at tage Hensyn; Størrelsen af Bremsetrykket
kendes ikke saa nøjagtigt, at der er Grund til at anstille en
særlig minutiøs Beregning.
Endelig maa man ogsaa regne med Vindtryk paa langs
ad Broen baade paa Taarnene og Broen selv; dette sammen
roed Bremsetrykket giver den væsentligste Paavirkning af Git-
teret i de Taarnflader, der ere parallele med Broens Længde-
retning. Men da Størrelsen af dette Tryk, navnlig paa Broen
selv, i høj Grad beror paa et Skøn, er der ingen Grund til at
gennemføre Beregningen altfor nøjagtigt.
Fig. 246 og 247 vise et Par andre ret almindelige Former
af Gitteret i Taarnfladerne tværs paa Broen. De adskille sig
fra den ovenfor behandlede derved, at der er indskudt flere
Søjler, og f. Ex. i Fig. 246 kan der yderligere tilføjes en
Gittervæg i Broens Længderetning med Midtersøjlerne som
Flanger. Det vilde dog føre for vidt at komme ind paa En-
keltheder vedrørende disse Taarnes Beregning; i Hovedsagen
gennemføres den paa samme Maade som ovenfor.
Vi have hidtil udelukkende tænkt os disse Gittertaarne an-
vendte som Bropiller, men de forekomme i ganske lignende Former
paa flere andre Omraader, saaledes som Understøtning for højt-
liggende Vandbeholdere o. 1. De bygges ogsaa her med firkantet
(kvadratisk) Grundrids, og hvad Taarnet selv angaar, vil dette i Al-
mindelighed være det mest økonomiske, men hyppigere ^dog med
Søjlerne anbragte i Vinkelspidserne af en regulær Sex- eller Ottekant.
Beregningen for lodret Belastning udføres ganske som for en Schwedler-
Kuppel (Taarnspids), for Vindtryk ved Opløsning i plane Gitter-
dragere. Den væsentligste Vanskelighed ligger i Fordelingen af