Teknisk Statik
Anden Del

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1903

Serie: Teknisk Statik

Forlag: Jul. Gjellerup

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 407

UDK: 624.02 Ost

Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 474 Forrige Næste
361 § 63. Naar det gælder om at finde største Træk i Søjlerne, maa man naturligvis benytte det lettest mulige Belastningstog med den størst mulige Vindflade. — Foruden Vindtrykket paa Broen maa man ogsaa tage Trykket paa Taarnet selv med; det paavirker kun Gitteret i Sidefladerne tværs paa Broen. Centrifugalkraften behandles ganske som Vindtrykket tværs paa Broen. Bremsetrykket virker i Broens Længderetning og paavirker kun Gitteret i de hermed parallele Sideflader. Egentlig virker ogsaa dette Tryk i en vis Højde over Pillens Top, og det ved Parallelflytningen indkomne Kraftpar vil bevirke en lille For- øgelse af et Brofags lodrette Tryk paa den ene Understøtning, en Formindskelse af Trykket paa den anden, men hertil be- høver man ikke at tage Hensyn; Størrelsen af Bremsetrykket kendes ikke saa nøjagtigt, at der er Grund til at anstille en særlig minutiøs Beregning. Endelig maa man ogsaa regne med Vindtryk paa langs ad Broen baade paa Taarnene og Broen selv; dette sammen roed Bremsetrykket giver den væsentligste Paavirkning af Git- teret i de Taarnflader, der ere parallele med Broens Længde- retning. Men da Størrelsen af dette Tryk, navnlig paa Broen selv, i høj Grad beror paa et Skøn, er der ingen Grund til at gennemføre Beregningen altfor nøjagtigt. Fig. 246 og 247 vise et Par andre ret almindelige Former af Gitteret i Taarnfladerne tværs paa Broen. De adskille sig fra den ovenfor behandlede derved, at der er indskudt flere Søjler, og f. Ex. i Fig. 246 kan der yderligere tilføjes en Gittervæg i Broens Længderetning med Midtersøjlerne som Flanger. Det vilde dog føre for vidt at komme ind paa En- keltheder vedrørende disse Taarnes Beregning; i Hovedsagen gennemføres den paa samme Maade som ovenfor. Vi have hidtil udelukkende tænkt os disse Gittertaarne an- vendte som Bropiller, men de forekomme i ganske lignende Former paa flere andre Omraader, saaledes som Understøtning for højt- liggende Vandbeholdere o. 1. De bygges ogsaa her med firkantet (kvadratisk) Grundrids, og hvad Taarnet selv angaar, vil dette i Al- mindelighed være det mest økonomiske, men hyppigere ^dog med Søjlerne anbragte i Vinkelspidserne af en regulær Sex- eller Ottekant. Beregningen for lodret Belastning udføres ganske som for en Schwedler- Kuppel (Taarnspids), for Vindtryk ved Opløsning i plane Gitter- dragere. Den væsentligste Vanskelighed ligger i Fordelingen af