Teknisk Statik
Anden Del

369 § 66. farligste Stillinger af Belastningen; i alt Fald indser man, at Fejlen ved at behandle den lodrette Belastning paa den i Praxis almindelige Maade aldrig kan faa nogen videre Betydning. Herefter fremkalder altsaa den lodrette Belastning ingen (eller ingen væsentlige) Spændinger i Vinddrageren. Naar denne inde- holder krydsende Diagonaler og som sædvanlig er anbragt saaledes, at den har Flangerne fælles med Hoveddragerne, fremkommer der dog betydelige sekundære Spændinger i Diagonalerne paa Grund af de Længdeforandringer af Flangerne, der bevirkes af den lodrette Belastning. Naar Vertikalerne i Vinddrageren regnes uendelig stive, — og dette vil i alt Fald altid være berettiget, naar de dan- nes af Broens Tværbjælker, — kan man let beregne disse Spæn- dingers Størrelse. I Fig. 261, PI. 23, ses et Fag af Vinddrageren; Stængerne I K og li KY ere Flanger baade i den og i de to Hoved- dragere. Hvis disse Stænger af en eller anden Grund faa en For- længelse z/s, maa Diagonalerne, idet Længderne kI og K} K an- tages uforanderlige, faa Forlængelserne dd — ~ ds, d og naar Spændingerne betegnes ved og maa man, da ds — os - s . . oci-d -p- og /Id = ]? -, have: s9 °d — d* Os som Relation mellem de samtidig optrædende Spændinger. Den virkelige Spænding S i Flangerne kan nu skrives: S = S() — Sa X„, S hvor Xa er Spændingen i den ene Diagonal, Sa = den af X,y = — 1 bevirkede Spænding og So endelig den Flangespænding, som faas for Xa = 0, d. v. s. den, man beregner paa sædvanlig Maade i Hoveddragerne. Kalder man Tværsnitsarealerne af Flanger og Diago- naler Fs og Fa, og sættes So — o0 Fs, hvor oo altsaa er den Fiber- paavirkning, man har regnet med i Flangen, naar man som sædvanlig ikke har taget Hensyn til den her undersøgte sekundære Virkning, faas altsaa: — os Fs = — a(i Fs = o0 Fg ■ Od Fd, i c _ o° oo hvoraf og ; s* + d Fs 1 S3 Fd Differensen o„— os er den Spændingsformindskclse, der finder St?d i Flangerne. Hvis Diagonalernes Tværsnit er lille i Sammenligning 24