Teknisk Statik
Anden Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1903
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 407
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
378
§ 67.
Vinddrager, i Fig. 256b den øvre, i Fig. 257Z> den nedre. Ved
Flytningen af v2 ned til Vinddrageren indkommer.der et Kraft-
par v2e2, der forøger den læ og formindsker den luv Hoved-
dragers lodrette Belastning med
Naar Fordelingen af den vandrette Belastning er foretaget,
beregner man hver Vinddrager for sig, sædvanligvis som en
simpelt understøttet Bjælke. Hvis disse Dragere ikke ere
plane, gaar man frem som i forrige Paragraf vist og udleder
altsaa alle Spændingernes Horizontalkomposanter ved Betragt-
ning af Vinddragerens vandrette Projektion. Endelig skulle
den øvre Vinddragers Tryk paa Understøtningerne optages af
Tværafstivningerne ved Enderne, hvorved man bestemmer
disses Spændinger. Ere Tværafstivningerne konstruerede som
stive Rammer (Fig. 257), maa man hertil anvende de i § 43
og 44 udviklede Formler og Methoder; hvis Afstivningerne
ligge i lodrette Planer, som i Fig. 257 antaget, indgaar Tvær-
bjælken gerne i Rammen, som da bliver helt lukket (§ 44);
naar Tværafstivningerne derimod ligge i skraa Planer, som
næsten altid ved amerikanske Broer, maa Rammens Sidestykker
i Almindelighed betragtes som simpelt understøttede forneden
(de støtte mod Charnierbolten over Lejet), saa man maa be-
regne dem som To-Charniers-Portaler efter § 43. — I Stedet
for Rammer eller fuldstændige Gitter-Tværafstivninger ved
Enderne kan man undertiden skaffe direkte Understøtninger
for den øvre Vinddrager paa murede Portaler e. 1.
Den angivne Beregningsmaade er særdeles simpel, men
det er naturligvis ved til en vis Grad vilkaarlige Forudsæt-
ninger, man er kommen ud over den statiske Ubestemthed.
At der i Virkeligheden forekommer en overtallig lodret Reak-
tion, kan ikke have nogen videre Indflydelse paa Resultaterne,
da der her kun tales om vandret Belastning; det Tillæg til
den lodrette Belastning, der hidrører fra Vindtrykkets Parallel-
flytning, spiller i Almindelighed en temmelig lille Rolle for
Dragernes Dimensioner. Derimod bevirker den overtallige
vandrette Reaktion, at Systemet som hele er indspændt ved
den ene Ende; og man kan da tilnærmelsesvis anvende de i
forrige Paragraf anstillede Betragtninger paa hver af de to
Vinddragere for sig, hvorved man føres til at beregne den
nedre Vinddrager som fuldstændig indspændt ved den ene