Teknisk Statik
Anden Del

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1903

Serie: Teknisk Statik

Forlag: Jul. Gjellerup

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 407

UDK: 624.02 Ost

Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 474 Forrige Næste
i-imwrr § 68. 380 høj Grad indvendig statisk ubestemt; hvis Tværafstivningerne kun indeholde én Diagonal som i Fig. 258, kan denne Diago- nal betragtes som overtallig i alle Mellem-Afstivningerne. Her- til kommer saa endvidere den udvendige statiske Ubesteint- hed, der hidrører fra Anordningen af Understøtningerne efter Fig. 259; men Betydningen heraf forsvinder saa temmelig i Sammenligning med den Usikkerlied i Beregningen, der følger af det store Antal overtallige Stænger. I det følgende se vi derfor bort fra den udvendige statiske Ubestenithed; dens Virk- ninger kunne nogenlunde bedømmes ved Hjælp af de i § 66 anstillede Betragtninger. Den indvendige statiske Ubestemthed, hvorom der altsaa alene vil være Tale nedenfor, forsvinder, naar Bro og Belast- ning ere symmetriske om den lodrette Midterplan i Broens Længderetning. I saa Fald ville nemlig Hoveddragerne bøje sig lige meget ned, og Tværafstivningerne ville slet ikke de- formeres og altsaa være upaavirkede; Systemet forholder sig som det i forrige Paragraf behandlede. Denne Symmetri vil i Almindelighed være til Stede ved lodret Belastning og Bremse- tryk, i alt Fald for de farligste Belastningers Vedkommende. For dobbeltsporede Jærnbanebroer og Vejbroer kan der let forekomme ensidige Belastninger, og derved kan frembringes stærke Paavirkninger af Tværafstivningerne og Vinddragerne, hvorom nedenfor, men for Hoveddragerne selv vil som Regel en symmetrisk Belastning være farligst. Derimod vil Vind- trykket altid optræde som en usymmetrisk Belastning. Den korrekte Beregning af Spændingerne fra Vindtrykket er i og for sig ikke forbunden med nogen særlig Vanskelighed, — man kunde f. Ex. indføre Diagonalspændingerne i alle Mellem- Tværafstivningerne som overtallige, — men den bliver saa omstændelig, at man aldrig vil anvende den i Praxis. Vi skulle derfor indskrænke os til at vise, hvorledes man kan komme til et tilnærmelsesvis rigtigt Resultat ved at gøre for- skellige simplificerende Forudsætninger. Vindtrykket vx Vz = v antages for det første kun at op- træde som en Totalbelastning over hele Broens Længde. Trykket skal optages af Vinddragerne, men hvorledes det for- deler sig over dem, vides ikke paa Forhaand; den paa den øvre Vinddrager faldende Andel kaldes v°, den paa den nedre vu (Fig. 264, PI. 23). Ved Parallelflytningen af u faas endvidere