Teknisk Statik
Anden Del

____________________ § 68. 382 enkelt Tværsnit kan man, som vi strax skulle se, faa For- holdet mellem p og iv bestemt, og anvender man den paa alle Tværsnit, vil man derfor sandsynligvis komme til noget for- skellige Værdier af dette Forhold. Man vil imidlertid ikke begaa nogen stor Fejl ved at antage Belastningerne id og p konstante (ensformig fordelte), naar v er ensformig fordelt, og man kan derfor finde det søgte Forhold ved at anvende (23) f. Ex. paa Nedbøjningerne i Midten. For en Paralleldrager med Længde l, Højde h, Inerti- moment paa Midten Imax = | F/z2, hvor F altsaa betegner del største Flangetværsnit, og med ensformig Totalbelastning er Flangernes Bidrag til største Nedbøjning ifølge § 1, Ligning (2): , __ 1 Mmax l’__ ^max J ~ s~Ei^~~±EFh* Gitierstængernes Bidrag kan ifølge (9) i § 1 skrives: ,, ^max __ Mmax Betydningen af Betegnelserne er angivet i § 1 og forøvrigt gentaget nedenfor; det er forudsat, at Gitteret bestaar af Ver- tikaler og krydsende stive Diagonaler i alle Fag (derfor 2-Tallet i Nævneren); for andre Former af Gitteret faar man lidt andre Udtryk, hvorom nedenfor. Den hele Nedbøjning er nu y = y‘ + y11- Ved Anvendelse af Formlen her maa man imidlertid tage følgende Omstændighed i Betragtning. F. Ex. Hoveddrageren til højre i Fig. 265 er direkte paavirket af Belastningen p, der giver M,nax — * pi*', men samtidig fungere dens Flanger ogsaa som Flanger i de to Vinddragere, der ere belastede med w, og som Følge deraf blive Flangespændingerne ikke men pp id l* l* ( h\ ~r — = — u’tI Dette Resultat kan man ogsaa 8n 8b 8/? \ o/ komme til ved for Flangernes Vedkommende at regne med Belastningen p — id (og saa til Gengæld tænke sig Sammen- hængen med Vinddragerne ophævet), medens man for Gitter- stængernes Vedkommende stadig regner med p. Herved finder man endelig Hoveddragernes Nedbøjning i Midten: