Teknisk Statik
Anden Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1903
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 407
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
389
§ 69.
Stænger paa Grund af Vinddragerens Krumning, vil det for-
øvrigt være rigtigst at tænke sig Vindtrykkene flyttede helt
ned til Forbindelseslinien AB mellem Charniererne og regne
med de herved bevirkede Ændringer i den lodrette Belastning.
Har man med en Tre-Charniers-Bue at gøre, er det al-
mindeligst (saaledes som Vinddragerens Beliggenhed er tænkt
her) og ubetinget bedst, at den krumme Flade, hvori Vind-
drafferen ligger, indeholder Topcharniererne; man kan f. Ex.
tænke sig et Charnier anbragt ved C i Fig. 269. I saa Fald
forandres intet i den ovenfor angivne Tilnærmelsesberegning,
idet Vinddragerens Flanger ikke maa tænkes afbrudte ved
Topcharnieret. Hvis den (mindste) lodrette Belastning ikke
frembringer et større Tryk her, end at det kan ophæves af
det fra Vinddrageren Ilidrørende Træk paa Læsiden, bør man
slet ikke anvende noget Topcharnier, eller det maa i alt Fald
gøres skikket til ogsaa at overføre Træk.
Naar Vinddragerens Krumning ikke er nogenlunde fla<T
maa man anstille en nøjagtigere Beregning. For Simpelheds Skyld
begynde vi med at antage Vindtryk over hele Broens Længde, saa
der bliver Symmetri om den lodrette Midterplan paa tværs.
Resultanten af hele Vindtrykket paa Broen kaldes V (= vi, hvis Tryk-
ket kan regnes ensformig fordelt) og antages at angribe i Højden ;;
over Vederlagscharniererne. Paa Grund af Symmetrien er da (tig. 268).
== B og A, = B> og af de to første Ligninger (29) findes dernæst.
- Ai = — Bi = A2 = B2 = jV y • (31)
Endvidere følger det af Symmetrien, at
T1=T’2=- ^V og = = (32)
Nu kan man bestemme Spændingerne i alle Vinddragerens
Diagonaler ved Hjælp af (22) eller (22a) i §66.
D = Q ~~ eller D = + -y , (33)
eftersom der anvendes to slappe eller to stive Diagonaler; d er
Diagonalens Længde, b Afstanden mellem Hoveddragerne, Q Resul-
tanten af alle vandrette ydre Kræfter tværs paa Broen paa den ene
Side af Snittet. Heri er Q nemlig bekendt, da 7i er bekendt,
hvis Vindtrvkket er ensformig fordelt med v pr. Længdeenhed, haves,
naar Afstanden fra venstre Ende af Broen tü den betragtede Dia-
gonals Midtpunkt kaldes x:
Q = Ti — vx = v (%l— #)•
Efter at man saaledes har bestemt Vinddragerens Diagonal-