Teknisk Statik
Anden Del

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1903

Serie: Teknisk Statik

Forlag: Jul. Gjellerup

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 407

UDK: 624.02 Ost

Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 474 Forrige Næste
389 § 69. Stænger paa Grund af Vinddragerens Krumning, vil det for- øvrigt være rigtigst at tænke sig Vindtrykkene flyttede helt ned til Forbindelseslinien AB mellem Charniererne og regne med de herved bevirkede Ændringer i den lodrette Belastning. Har man med en Tre-Charniers-Bue at gøre, er det al- mindeligst (saaledes som Vinddragerens Beliggenhed er tænkt her) og ubetinget bedst, at den krumme Flade, hvori Vind- drafferen ligger, indeholder Topcharniererne; man kan f. Ex. tænke sig et Charnier anbragt ved C i Fig. 269. I saa Fald forandres intet i den ovenfor angivne Tilnærmelsesberegning, idet Vinddragerens Flanger ikke maa tænkes afbrudte ved Topcharnieret. Hvis den (mindste) lodrette Belastning ikke frembringer et større Tryk her, end at det kan ophæves af det fra Vinddrageren Ilidrørende Træk paa Læsiden, bør man slet ikke anvende noget Topcharnier, eller det maa i alt Fald gøres skikket til ogsaa at overføre Træk. Naar Vinddragerens Krumning ikke er nogenlunde fla<T maa man anstille en nøjagtigere Beregning. For Simpelheds Skyld begynde vi med at antage Vindtryk over hele Broens Længde, saa der bliver Symmetri om den lodrette Midterplan paa tværs. Resultanten af hele Vindtrykket paa Broen kaldes V (= vi, hvis Tryk- ket kan regnes ensformig fordelt) og antages at angribe i Højden ;; over Vederlagscharniererne. Paa Grund af Symmetrien er da (tig. 268). == B og A, = B> og af de to første Ligninger (29) findes dernæst. - Ai = — Bi = A2 = B2 = jV y • (31) Endvidere følger det af Symmetrien, at T1=T’2=- ^V og = = (32) Nu kan man bestemme Spændingerne i alle Vinddragerens Diagonaler ved Hjælp af (22) eller (22a) i §66. D = Q ~~ eller D = + -y , (33) eftersom der anvendes to slappe eller to stive Diagonaler; d er Diagonalens Længde, b Afstanden mellem Hoveddragerne, Q Resul- tanten af alle vandrette ydre Kræfter tværs paa Broen paa den ene Side af Snittet. Heri er Q nemlig bekendt, da 7i er bekendt, hvis Vindtrvkket er ensformig fordelt med v pr. Længdeenhed, haves, naar Afstanden fra venstre Ende af Broen tü den betragtede Dia- gonals Midtpunkt kaldes x: Q = Ti — vx = v (%l— #)• Efter at man saaledes har bestemt Vinddragerens Diagonal-