Teknisk Statik
Anden Del

§ 69. 388 Af den 3die Ligning (28) og (29) og af den 1ste (28) udledes: hvilke Udtryk der bliver særlig Brug for i det følgende. Vi skulle nu se paa nogle specielle Anordninger og be- gynde med: 1. Kun ét Vindgitter, Tværafstivninger paa alle Mellem- punkter. Der tænkes foreløbig nærmest paa de i Fig. 269 eller 270, PI. 24, viste Konstruktioner, hvor Brobanen enten ligger langs Buens vandrette Overdel eller helt ovenover Buen. Vinddrager og Tværafstivninger ere i Figurerne angivne ved punkterede Linier. I Fig. 270, hvor Vinddrageren ligger langs Buens Overdel, er der til venstre i Figuren tænkt anbragt Tværafstivninger baade nedad til Buens Underdel og opad til Brobanen; til højre i Figuren findes der en særlig Vinddrager langs Brobanen, men til Gengæld ingen Tværafstivninger mel- lem den og Buens Vinddrager; Brobanens Vinddrager kan her understøttes direkte mod Pillens Murværk eller ved en Tvær- afstivning ved begge Ender, men den skal i alt Fald beregnes helt for sig som en simpelt understøttet Bjælke uden Sammen- hæng med det øvrige System. Tværafstivningerne beregnes som sædvanlig hver for sig for den paa deres »frie« Ende faldende Knudepunktsbelastning. Hvis Buen er nogenlunde flad, kan man tilnærmende behandle Vinddrageren paa lignende Maade som i § 66, idet man fin- der Spændingernes Horizontalkomposanter som Spændinger i Vinddragerens Horizontalprojektion. Denne tænkte Drager vil man vel i Almindelighed betragte som simpelt understøttet, men rigtigere er det her at regne den indspændt i begge En- der; for Gitterstængerne spiller dette dog ikke nogen stor Rolle; ved symmetrisk Belastning om Midten (f. Ex. Totalbe- lastning) forsvinder Indspændingens Indflydelse paa disse Stænger helt. — Endelig forøges eller formindskes Hoveddra- gernes lodrette Belastning paa Grund af de Kraftpar, der ind- komme ved Vindtrykkets Flytning ned til Vinddragerens Knude- punkter (i Fig. 269 og i Fig. 270 til venstre). Da vi ovenfor have set bort fra de Spændinger, der fremkomme i alle Hoveddragernes