Teknisk Statik
Anden Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1903
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 407
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Denne direkte Anvendelse af Influenslinierne til Spændingsbe-
stemmelsen er altid overordentlig overskuelig og i Princippet over-
maade simpel, men den kræver temmelig megen Tid. Vi skulle
derfor endnu udvikle en anden Methode, som i alt Fald for nogle
af Stængerne fører hurtigere til Maalet; men for at undgaa Fejl-
tagelser anbefales det ogsaa her ved Frihaands-Skitser af nogle af
Influenslinierne at holde Rede paa de forskellige Belastningsstil-
lingers Virkninger med Hensyn til Fortegnet. Spændingerne fra
den hvilende Belastning bestemmes altid bedst for sig ved et Dia-
gram, saa vi i det følgende kun have med den bevægelige Belast-
ning at gøre. For at simplificere Udtryksmaaden gaa vi ud fra, at
Charniererne ere beliggende i Sideaabningerne som i Fig. 31, og
Betegnelserne i den følgende Udvikling referere sig specielt til
denne Figur.
Hjultryksbelastning. Vi begynde med Gitterstængerne (D)
i Aabningen BC og antage først, at Momentcentret S for Stangen
falder udenfor BC, saa Influenslinien har Form som Z)-Linien i
Fig. 31.
Belastningen paa hver af de fire Influensstrækninger behandles
for sig. Naar kun Strækningen bn eller cn er belastet, faas de
samme Spændinger, som hvis Bjælken ikke var forlænget ud over
Understøtningerne, og disse Spændinger kunne bestemmes efter be-
kendte Methoder, bedst ved Hjælp af Diagrammerne for Reaktionen
B—l og C=1 (T. S. I, § 33). Man tegner altsaa disse to
Diagrammer, hvorved findes Spændingerne 1)‘ og 1)“ i den be-
tragtede Stang; endvidere tegnes »A-Polygonen«, der leverer de
Værdier af Reaktionerne B og C, der svare til Belastning paa cn
og bn-, de to søgte Spændinger ere da:
Di = B og Di — C • D“,
h ° v '
hvor D‘ og D" naturligvis skulle indføres med deres Fortegn.
Mærket i skal betegne, at disse Spændinger hidrøre fra Belastning
indenfor Strækningen BC. Dernæst belaster man f. Ex. Strækningen
ab alene; derved bevirkes en Reaktion C, som kan bestemmes ved
at tage Momenterne om B,
og som altsaa bliver lig idet / be-
tegner Længden BC. Da Stykket agrb af Z)-Linien i Fig. 31 har
samme Form som Influenslinien for Mjj (smign. Fig. 10, PI. 1), skal
man anbringe Belastningen paa Strækningen ab saaledes, at min. MB
(den største numeriske Værdi) fremkommer; og idet Reaktionen C
er den eneste Kraft til højre for Snittet gennem D, faas Spændingen
Du=
hvor Mß skal indføres med sit (negative) Fortegn. Endelig giver
Belastning paa Sideaabningen til højre en Spænding
u min. M(^
1Jh i 'u ’