Teknisk Statik
Anden Del

31 § 6. hvor Mc ligeledes er negativ; og naar Spændingen fra den hvilende elastning kaldes Dg, finder man nu de resulterende Grænseværdier ior Spændingen /): D I I n‘„ + D" + D„ - B • D' + I "•'"■«I |d!,+ D\ + Du=~C.D"+ + J (“2> Mß og min. Me ere bekendte fra Momentbestemmelsen; den hvilende Belastnings Bidrag er ikke indbefattet heri. Naar Momentcentret 5 for den belastede Stang ligger mellem " og C, faar Influenslinien en Form, som »V-Linien« i Fig. 31; olastning paa den ene og den anden Side af Snittet giver samme fortegn for Spændingen. Der gælder ingen simpel Regel for far- ’gste Stilling af Belastningen, og vil man regne nøjagtigt, maa man c er or i dette Tilfælde helst benytte Influenslinien direkte. Imid- lertid begaar man ikke nogen væsentlig Fejl ved at regne paa lig- nende Maade som ovenfor, altsaa behandle Belastning til venstre og til højre for Snittet hver for sig og addere; man indfører rime- ligvis en usandsynlig eller umulig Stilling af Hjultrykkene; men fejlen vil i alt Fald som oftest være paa den sikre Side. Man sætter altsaa (idet den betragtede Stang nu kaldes V): fIet viser sig af sig selv, at disse to Spændinger have samme For- tegn idet nemlig V‘ og V" have samme Fortegn; B og C tages Ja 'Po^Sonen ligesom ovenfor. Belastning paa Sideaabningerne behandles ganske som ovenfor, hvorved V» _ min- vu __ min. Mc v i ’ ’ v h — i ’ v > °g de resulterende Grænseværdier blive altsaa : ma.r. V| | + Vg = B ■ V‘ + C ■ V“ + Vg, | Vj I v:+ V‘+V^F+K,| (23) Det ses nu, at man slet ikke under Udførelsen af Spændings- estemmelsen behøver at gøre nogen Forskel paa de to behandlede tilfælde. Naar den betragtede Stang kaldes D, har man blot at udføre følgende Operationer: Spændingerne /)' og I)“ bestemmes (med deres Fortegn) ved diagrammerne; Reaktionerne B og C tages fra A-Polygonen som for en al- mindelig simpelt understøttet Bjælke;