Teknisk Statik
Anden Del

32 § 6. Momenterne min. Mß og nun. Mc (dé numerisk største Vær- dier) konstrueres (§ 4); man danner saa de fire Størrelser B.D, c.D^ lægger de positive af dem sammen for sig, de negative for sig og adderer Dq til begge. For Gitterstængerne i Cantilever-Armen kan der ikke angives nogen saa simpel Methode, saa her maa man altid helst benytte Influenslinierne direkte. For Fuldstændigheds Skyld skal det dog lige angives, hvorledes man kan hjælpe sig med Tovpolygonen for Hjultrykkene. — Hvis Skæringspunktet S (Fig. 30) ligger til venstre for Gi, have alle Influensordinater samme Fortegn, og Toget skal anbringes med et af de tungeste Hjul over 1\. Spændingen V (Fig. 30) er lig Ms: r, hvor Ms er Momentet med Hensyn til S af alle Kræfterne til venstre for Snittet og r den vinkelrette Afstand fra S til Stangen. I Fig. 33, PI. 3, er tegnet Tovpolygonen for Be- lastningstoget; man anbringer da Bjælken i Stillingen AGi • • • (øverst i Figuren), saaledes at et af de tungeste Hjul staar over M„ maales da ved Ordinaten ys mellem Slutlinien agY og Linien t.t, (Tovpolygonsiden for indirekte Belastning). Ved et Par Forsøg finder man let Maximum af ys, men Konstruktionen er aabenbart ikke videre nøjagtig. — Hvis Skæringspunktet S ligger mellem (A og (Fig. 29), giver Belastning paa den ene og den anden Side af S forskelligt Fortegn for Spændingen D. Største positive D faas ved Belastning mellem S og Snittet og ved at stille et af de tungeste Hjul over 'I\. Bjælken anbringes i Fig. 33 i Stillingen AGi •••, hvor- ved S kommer i S“", Momentet Ms af Kræfterne mellem *S og Snittet mellem 7\ og T* maales da ved Ordinaten y“. Største negative D faas ved Belastning mellem A og S og med et Hjul over Bjælken anbringes i Fig. 33 i Stillingen A'Gj'--, hvorved 5 kommer i S', og den tilsvarende Værdi af Ms maales som y,1. Det er navnlig, naar S falder langt til venstre, at Konstruk- tionen i Fig. 33 bliver mindre heldig. I Stedet for at gaa ud fra Ms kunde man i saa Fald, hvis Stangen er en Diagonal, finde og M2 (Momenterne i Diagonalens Endepunkter) og deraf udlede Spændingen ved Zimmermann’s Methode eller ved den bekendte Formel for Diagonalspændingens vandrette Komposant (T. S. I, § 29), og ved Hjælp af Diagonalspændingen kunde dernæst ogsaa Vertika- lens Spænding findes; men det bliver ad den Vej omstændeligere at sikre sig, at man benytter den Hjulstilling, der virkelig giver Maximum. Det er derfor som sagt at foretrække at tegne Influens- linierne op. Ensformig fordelt bevægelig Belastning (p pr. Længdeenhed). Gitterstængerne i Aabningen BC behandles ganske som ved Hjul tryksbelastning. For saadanne Stænger som V i Fig. 31, hvor Mo- mentcentret S falder mellem B og C, bliver Fremgangsmaaden her fuldt korrekt, naar man som sædvanlig ved Behandlingen af den