Teknisk Statik
Anden Del

394 § 70. terne, som om det andet Vindgitter ikke fandtes; dette andet Vindgitter kan man da paa Skøn gøre en hel Del svagere end det langs Brobanen. Konstruktionen anvendes hyppigst ved mindre Broer; man vil da ofte i Mellem-Tværafstivningerne og den svagest paavirkede Vinddrager uden videre kunne be- nytte de Minimumsdiniensioner, som man af konstruktive Hensyn dog ikke kan gaa ned under. § 70. Mere end to Hoveddragere. Ved flersporede Jærnbanebroer, Gadebroer o. 1. anvendes ofte mere end to Hoveddragere, og det samme er altid Tilfældet ved Tagværker, der bæres af plane Spærfag, vinkelrette paa Tagets Længde- retning. Ved Tilføjelse af Vinddragere og Tværafstivninger dannes et rumligt, stabilt System, som i Almindelighed er i høj Grad statisk ubestemt. Disse Forbindelser kunne anord- nes paa forskellige Maader; vi skulle undersøge de vigtigste lidt nærmere. 1. Man kan forbinde to og to af Hoveddragerne, saa man faar en Række Dragerpar, der hvert for sig danne et stabilt System, medens de forskellige Dragerpar slet ikke ere forbundne og i det hele ere ganske uafhængige af hinanden. Som Forbindelse mellem de to Dragere, der danne et saa- dant Par, kan man anvende alle de tidligere omtalte Kon- struktioner, én Vinddrager og mange Tværafstivninger, to Vinddragere og kun to Tværafstivninger o. s. v., og om Bereg- ningen er der følgelig intet nyt at føje til. Denne Ordning er meget almindelig ved Jærnbanebroer, særlig naturligvis naar Broen oprindelig har været enkeltsporet; man undgaar derved den Vridning, der ellers følger med en ensidig Belastning, og hvorved de Nitteforbindelser, der gøre Tværsnittet stift, let overanstrænges. Derimod forekommer Ordningen sjældnere ved Gadebroer, h\or man netop sætter Pris paa, at Belast- ningen fordeles over saa mange Dragere som muligt, og paa den større Stivhed (mindre Vibreren), der opnaas ved at gøre hele Broen til ét eneste, stift System. Ved Tagværker an- bringer man meget ofte (vel endog sædvanligvis) kun Forbin- delser i hvert andet Mellemrum mellem Spærfagene; imidler- tid ere disse Forbindelser sjældent helt tilstrækkelige til af to Nabo-Spærfag al danne et overfor alle mulige Paavirkninger stabilt System, hvad vi skulle komme tilbage til nedenfor.