Teknisk Statik
Anden Del

 403 § 71. største Tryk ved Totalbelastning af Broen, og hvis Belastnin- gen er ensformig fordelt, fremkommer der i dette Tilfælde slet ingen Bøjninger (smign. Fig. 280); Egenvægten spiller alt- saa ingen Rolle her. Ved Hjultryksbelastning kan der nok tænkes en saadan Fordeling af Hjultrykkene over Tværbjæl- kerne, at der kan fremkomme betydelige Bøjninger selv ved Totalbclastning, men dette vil naturligvis ganske afhænge af det specielle Belastningstogs Sammensætning og kan derfor kun tages i Betragtning i hvert specielt Tilfælde. Bortset her- fra vil der da navnlig være Tale om at undersøge en saadan Stilling af Belastningen, hvor en enkelt Tværbjælke er ube- lastet, alle de andre fuldt belastede; den hertil svarende Spæn- ding O er noget mindre end Maximumsspændingen, men ti] Gengæld faar man saa en betydelig Bøjning. En Beregning af de optrædende Spændinger kan uden større Vanskelighed udføres ved Hjælp af den i § 24 meddelte Theori for kontinuerlige Bjælker paa elastiske Understøtninger. Beregningen bliver dog noget omstændelig og heller ikke helt korrekt, da Spændingerne O ogsaa faa Indflydelse paa Bøj- ningsliniens Form. Vi skulle derfor indskrænke os til at an- give nogle enkelte Resultater, hentede fra denne Betragtning af Dragerhovedet som en kontinuerlig Bjælke, og dernæst bygge videre paa dem. Hvis en enkelt Tværbjælke belastes, ville de øverste En- der af de tilhørende Vertikaler bevæge sig et Stykke indad. Naar Forbindelsen mellem Vertikal og Dragerhoved tænkes ophævet, antager Vertikalen den i Fig. 281 a punkterede Stilling, og Bevægelsen bliver: d = a h2, hvor a er Tangentvinklen ved Enden af Tværbjælken. Idet Belastningen antages symmetrisk om Broens Midtlinie, bliver endvidere 2E 7, ' hvor F]l betegner Arealet af den simple Momentflade for Tværbjælken (se nederst i Fig. 281 a). Altsaa er Hvis derimod alle Tværbjælker paa en enkelt nær ere bela- 26*